Watch Medier

Virksomheder har svært ved at få hånd om CO2-udledningen

Klimaloven har kickstartet virksomheders interesse for klimaregnskaber. Men mange forskellige standarder og dårlige data risikerer at stå i vejen for de gode intentioner, advarer rådgivende ingeniørfirmaer som Cowi, Niras og Force Technology.

Klimaregnskabet lyder til at være den simple måde at få hånd om sin virksomheds CO2-udledning på. Men den på overfladen simple øvelse er smækfyldt med faldgruber, siger flere rådgivende ingeniører. | Foto: Frederic J. Brown / Ritzau Scanpix | Collage: Peter Thomsen

Med forrige års klimalov blev landets virksomheder kastet ind i en omstilling, hvis lige ikke er set siden den industrielle revolution.

Nu skal selskaberne ikke blot have sorte tal på bundlinjen. De skal også være grønne, og det skal dokumenteres gennem et klimaregnskab.

Men netop klimaregnskaberne volder hovedpine i mange selskaber, lyder det fra flere af landets ledende rådgivnings- og ingeniørselskaber.

"Den største og mest alarmerende risiko vil være, at vi ikke når i mål med vores klimamål, hvis den enkelte virksomhed på grund af nogle bestemte regnemetoder allerede har opfyldt sin del og derfor ikke gør mere. Det ville være et kæmpe problem for den nationale målsætning og klimaet, som jo ikke interesserer sig for, hvordan vi helt præcis beregner CO2-udledningen," siger Mirko Miseljic, livscyklus-specialist i Force Technology.

Hvor de fleste selskaber får udarbejdet deres finansielle regnskaber ud fra samme IFRS-regnskabspraksis, eksisterer der mange forskellige standarder inden for klimaregnskaber. Og data er på visse områder mangelfuld eller ikke-eksisterende.

Det fortæller Cowi, Force Technology og Niras. Visse steder har man inden for det seneste år oplevet op til en tidobling i interessen for at få udarbejdet et klimaregnskab.

De kan ende med et tal, som ikke er retvisende, selvom det er frembragt i god tro.

Anne Mette R. von Benzon, vice president for samfund, økonomi og miljø hos Cowi

Et klimaregnskab er en opgørelse over en virksomheds CO2-udledning. Hvor de grønne regnskaber tidligere var puttet væk i CSR-rapporter, har de nu indtaget en central position hos danske selskaber.

Men hvis virksomheder ikke ensretter måden, de laver klimaregnskaber på, vil der være en overhængende risiko for dobbelttælling, altså at den samme CO2-reduktion tælles flere gange. Det vurderer Mirko Miseljic.

Data er en faldgrube

Både Cowi, Niras og Force Technology peger på, at der er en udfordring med data, når det gælder klimaregnskaber.

I Danmark eksisterer der gode data på energi- og transportområdet, hvilket burde gøre det til en relativ simpel øvelse at redegøre for selskabers scope 1 og 2-udledningen, påpeger de tre ingeniører.

Udfordringen kommer derimod med scope 3-udledningen, som ligger uden for selskabernes egen produktion og forsyningskæder. Her begynder data at blive grumset, fremhæves det. Det gælder blandt andet inden for biologiske processer som ses i eksempelvis landbrug, og steder, hvor man har komplekse processer, som man ser i medicinalindustrien.

Problemer med kvaliteten af data for scope 3-udledning kan gøre selv de mest velmenende klimaregnskaber misvisende, hvis de ikke er kommunikeret tydeligt, påpeger vice president i COWI for samfund, økonomi og miljø, Anne Mette R. von Benzon.

"Der er selvfølgelig altid nogen, som hopper over, hvor gærdet er lavest. Men de fleste, som vil lave et klimaregnskab, går til opgaven med de bedste intentioner og med krum hals med målet om at lave et korrekt regnskab. Og så bliver de ramt af denne dataudfordring, og så er det, at de kan ende med et tal, som ikke er retvisende, selvom det er frembragt i god tro," siger Anne Mette R. von Benzon.

Det er problematisk, da den grønne bundlinje i et klimaregnskab ikke er bedre end de mange mellemregninger. Og hvis de hviler på et usikkert grundlag, kan selskaber ende med at tage kredit for CO2-reduktioner, som måske ikke eksisterer.

"Du skal sjældent langt ned i materien, før data bliver meget usikkert. Det er en blind vinkel, når man taler CO2-regnskaber, som grundlag for CO2-reduktioner, for det betyder, at de tal, som afrapporteres, kan være meget uens både på tværs af sektorer og selskaber. Man ser ofte blot på de endelige tal, men man overser kvaliteten af de underliggende data," siger Anne Mette R. von Benzon.

Og upræcise eller manglende data i klimaregnskaber er nærmere reglen end undtagelsen. Forrige år præsenterede revisorernes brancheorganisation, FSR, en analyse af 100 klimaregnskaber fra virksomheder med mere end 250 medarbejdere.

Her havde blot 81 pct. kvantitative data på simple elementer såsom energiforbrug, mens mere end halvdelen, 51 pct., helt manglede at opgøre sin CO2-udledning.

Bør holde dem for sig selv

Virksomheders CO2-udledning har ikke længere blot en effekt på klimaet. Det er blevet en valuta, som kan benyttes til branding og rekruttering.

Men de tre rådgivende ingeniører, som Watch Medier har talt med, advarer enstemmigt om, at virksomheder benytter klimaregnskaber til det.

"Virksomheder vil rigtig gerne måle sig med hinanden på klimadagsordenen eller tale sig ind i et nationalt mål, men sådan som data er i dag, er der betydelig usikkerhed. Man kan benytte resultaterne til at måle sig selv og sin egen udvikling - altså benytte det til internt brug. Men når selskaber benytter sine regnskaber mere offensivt, er det helt afgørende, at forudsætningerne for regnskabet følger for at sikre, at usikkerheder kommunikeres åbent," siger Anne Mette R. von Benzon.

Mange standarder

Problemet med at sammenligne sig med andre virksomheder er ikke blot, at de skal være inden for samme sektor og benytte det samme datagrundlag, men også at der er et væld af standarder.

Hvor finansielle regnskaber eksempelvis oftest er udformet efter den samme internationale revisorstandard, IFRS, er der inden for klimaregnskaber et væld af forskellige velansete standarder.

I flæng kan der nævnes standarder som GHG produkt protokolstandarden, PAS 2050,  ISO14067 og ISO140/44, der hører ind under fællesbetegnelsen LCA, livscyklusvurderinger, og er de fundamentale standarder.

Oven i det kommer der selskaberne, som selv laver sine klimaregnskaber. Alt det giver et spraglet kludetæppe, når man kigger på selskabers CO2-udledning, siger Mirko Miseljic, der efterlyser ensretning på området.

Lige nu er der en hel masse tal for ton CO2 og procentuelle besparelser, men det altoverskyggende spørgsmål er jo, hvordan de er udregnet.

Mirko Miseljic, livscyklus-specialist i Force Technology

"Konkret vil det være gavnligt med mere lovgivning og mere konkrete krav til, hvordan udledning udregnes, så der kommer en ensartethed. For lige nu er der en hel masse tal for ton CO2 og procentuelle besparelser, men det altoverskyggende spørgsmål er jo, hvordan de er udregnet, og hvad de betyder. Og det er ikke altid fuldstændig tydeligt i dag," siger han:

"Hvad skal regnes med, og hvad skal ikke regnes med, for at det bliver retvisende? Det er noget, som der godt kunne være behov for lovgivning om."

Indtil da er de rådgivende ingeniører enige om en ting: Transparens er altid godt. For så længe virksomheder er tydelige om, hvad de baserer deres klimaregnskaber på, kan man tage højde for det.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs