Når erhvervslivet i de kommende år skal være med til at løfte den massive klimaambition om en 70 pct.-reduktion i udledninger, kommer det til at kræve bedre kommunikation.

Sådan lyder konklusionen på tværs af dansk erhvervsliv ifølge en nyligt udgivet rapport fra Regeringens Klimapartnerskaber, der anbefaler oprettelsen af en "dataportal med let, standardiseret og digital adgang til data til brug for virksomheders opgørelse af CO2" som led i klimakampen.

Lidt forsimplet efterlyser partnerskaberne en CO2-regnemaskine, der i stil med en officiel beregning af kørselsfradrag vil kunne tilbyde en myndighedsbaseret beregningsfaktor, der eksempelvis kan anvendes i forbindelse med beregningen af klimaregnskaber.

Ifølge formand for Klimapartnerskabet for finanssektoren og adm. direktør i PensionDanmark Torben Möger Pedersen vil databasen bl.a. hjælpe med finansieringen af fremtidens grønne projekter.

"Så når man for eksempel som bank har en dialog med en landmand, kan man slå op i registret og med det samme vide, hvad vedkommenes CO2-udfordring er," siger Torben Möger Pedersen.

"Det ville være et kæmpe fremskridt i forhold til den grønne finansiering på samme måde, som BBR-registret har været det på boligkreditområdet."

Torben Möger Pedersen møder opbakning hos markedschef i Dansk Erhverv og fælles repræsentant for klimapartnerskaberne for it & rådgivning, handel, landtransport samt life science Louise Riisgaard. Anbefalingen bunder ifølge DE-chefen i et øget behov for at skabe et fælles sprog, når der skal redegøres for klimatiltag over for såvel finansielle investorer som offentlige og private kunder og myndigheder.

"Virksomhederne har brug for ensartede opgørelses- og rapporteringsmetoder – et fælles sprog, som understøtter en efterspørgsmålsdreven grøn omstilling," siger Louise Riisgaard.

Klimakonkurrencen

Som tidligere beskrevet af Watch Medier er beregningen af klimaregnskaber, herunder særligt de såkaldte scope 3-opgørelser, en udfordring for selv kæmper i dansk erhvervsliv. En udfordring, som ifølge bl.a. Dansk Erhverv næppe vil blive mindre i de kommende år.

"Bæredygtighed vil blive et konkurrenceparameter på linje med pris og kvalitet. Det skal kommunikeres, så man undgår greenwashing. Derfor har virksomhederne brug for at kunne dokumentere effekten af deres konkrete tiltag for eksempelvis reduceret CO2-forbrug," siger Louise Riisgaard.

Hos Erhvervsstyrelsen kigger man efter eget udsagn på, hvordan der kan følges op på klimapartnerskabernes seneste anbefalinger. Watch Medier har i forbindelse med denne artikel samtidig spurgt, hvorvidt man arbejder på en dataportal som anbefalet af regeringens klimapartnerskaber.

Styrelsen forholder sig ikke til det konkrete spørgsmål, men henviser i et skriftligt svar til, at man er “opmærksomme på, at der er behov for at understøtte de danske virksomheder i at rapportere på deres arbejde med klima”, som på nuværende tidspunkt udgøres af en ifølge styrelsen "basal" CO2-beregner.

Skal ikke ende bagerst i bussen

Hos Louise Riisgaard ønsker man ikke at kommentere, hvornår eller hvorvidt man forventer, at en eventuel portal ser dagens lys. Bekymringen kan dog være, at hvis ikke virksomhederne understøtter behovet for data, vil Danmark sakke bagud.

"Danmark skal helst ikke havne bagerst i bussen, når det handler om at tilvejebringe denne form for rapportering," siger hun.

Hun understreger dog, at der generelt er brug for en internationalt baseret løsning. Et forhold, som ikke mindst bunder i, at værdikæder i dag ofte vil have et grænseoverskridende element, som skal kunne følges hele vejen gennem forsyningskæden.

"Hvis alle rapporterer på 117 forskellige måder, får man ikke mulighed for at sammenligne indsatser på tværs af virksomheder og sektorer. Men en database skal have et internationalt udgangspunkt," siger Louise Riisgaard, som understreger, at der i øjeblikket er et "kæmpe behov" for at få fastlagt nogle klare retningslinjer.

Er det så ligemeget, hvis der ikke kan være en paneuropæisk løsning?

"Jeg vil sige det på denne måde: For Danmark bør det være en højprioritet at arbejde for en fælles europæisk løsning," siger hun og fortsætter:

"Hvis vi gerne vil være en grøn frontløbernation, vil det klæde os at være i front på dette område. Samtidig kan det jo blive til Danmarks fordel, at danske virksomheder bliver udviklende for ny international best practice også på dette område."

Men ville det ikke også kunne give mening bare at lave en database, som kun gælder i en dansk kontekst?

"Nej, det giver ingen mening. Det er en international dagsorden, og vi skal ikke gå enegang i Danmark."

Dataproblemer forhaler finansiering af klimamål 

Dansk Erhverv kritiserer regeringen for ikke at udregne udledninger på samme måde som virksomheder