
Hvad er egentlig en grøn investering? Det spørgsmål volder stadig problemer for mange virksomheder, investorer og långivere. For det er endnu ikke afklaret, hvilke aktiviteter der er "grønne", hvilke der er "sorte" – og ikke mindst, hvad man skal gøre med dem, der hverken er det ene eller andet.
Det er blandt andet et problem, når erhvervslivet skal kvantificere klimaindsatsen, når investorernes penge skal finde grønne aktiviteter, og når investorer vil finde grønne investeringsprodukter.
Men måske kommer der hjælp fra EU til at løse de store udfordringer. Håbet er nemlig, at det findes i EU – nærmere bestemt i Taksonomiforordningen eller bare "EU-Taksonomien" – som netop nu er ved at blive implementeret i alle EU-lande.

Målet er at kanalisere penge fra finanssektoren over i den grønne omstilling med henblik på at opnå klimaneutralitet for EU i 2050, og det bidrager EU-Taksonomien til ved i første omgang at sikre, at investorerne altid ved, om de aktiver, de investerer i, er bæredygtige eller ej.
Et stort problem for investorerne i dag er nemlig, at de mangler data fra virksomhederne om, hvor bæredygtige de i virkeligheden er, og hvor meget de bidrager til den grønne omstilling.
Mange oplever også, at virksomheder er bæredygtige ifølge én definition, mens de er sorte ifølge en anden. Der er således ikke altid enighed om definitionen af bæredygtighed.
EU-Taksonomien er også et stærkt værktøj til bekæmpelse af såkaldt greenwashing, hvor virksomheder manipulerer med data for at forsøge at fremstå grønnere, end de i virkeligheden er.

Og den er fundamentet for hele EU’s grønne projekt.
EU’s store klimaaftale om Bæredygtig Finansiering hviler på EU-taksonomien, som er en hjørnesten i EU's endnu bredere klimaplan Green Deal, der definerer det europæiske CO2-reduktionsmål, og som også det danske CO2-reduktionsmål udspringer af.
Reguleringens tyngde betyder også, at den har fået enorm opmærksomhed. Det blev blandt andet tydeligt sidste år, da Europa-Kommissionen modtog flere end 46.000 høringssvar til det første udkast til nye kriterier, hvorfor den endelige vedtagelse af kriterierne måtte udsættes. Siden er der dog fundet en løsning, så de nye kriterier kan træde i kraft i januar næste år.

For EU-Taksonomien er et "levende" klassificeringssystem i den forstand, at det løbende bliver rullet ud, opdateret og udvidet.
Taksonomien som værktøj er således allerede trådt i kraft. Men rapporteringsforpligtelsen for virksomheder gælder først fra 1. januar 2022, og den vil i første omgang kun finde anvendelse for de store regnskabsklasse D-virksomheder, som omfatter børsnoterede virksomheder og virksomheder med flere end 500 ansatte.
Allerede i dag skal de dog indsamle og bearbejde data om deres bæredygtighed i henhold til taksonomien, men oplysningerne skal først offentliggøres i begyndelsen af 2022.
Finansielle virksomheder og aktører i finansmarkederne bliver også pålagt at aflægge rapport om bæredygtigheden i deres porteføljer.
Der stilles blandt andet skrappe krav til, hvad investeringsfonde, pensionsselskaber og andre udbydere af finansielle produkter skal leve op til for at kunne kalde produkterne henholdsvis fuldt bæredygtige og delvist bæredygtige, og hvornår de må nøjes med betegnelsen ”ikke bæredygtig”. Denne del af taksonomien træder i kraft 1. januar 2022.
Senere i år ventes taksonomien at blive udvidet. Det store lovkompleks består af seks miljømål, hvoraf de to første, klimatilpasning og -forebyggelse, ventes at blive endeligt vedtaget i juli.
De fire øvrige mål, der tæller beskyttelse af vandressourcer, cirkulær økonomi, bekæmpelse af forurening og beskyttelse af biodiversitet ventes vedtaget ved udgangen af 2021.