Dansk Industri har torsdag lanceret 30 konkrete tiltag, som ifølge organisationen vil kunne spare Danmark for over 11 ton CO2 over de kommende ni år.
Det sker i et nyt omfattende udspil under navnet "Klimaet venter ikke – virksomhederne er klar"
Udspillet er udformet i seks temaer, som strækker sig fra endnu uudviklede teknologier - som Power to X - og hele vejen til udfasningen af kul på Nordjyllandsværket. Fra energiøer på havet til klimafonde til luftfart. Fra finansiering i udlandet til millioner til genanvendelse i Danmark.
SERIE: Klimahovedpinen For ét år siden lancerede regeringen en historisk ambitiøs klimalov, som på rekordtid skal reducere de danske udledninger med 70 pct.
I
en serie artikler tager Watch Medier et indgående kig på klimakampens muligheder og udfordringer for dansk erhvervsliv – og hvad der står på spil.
Læs hele udspillet her
MORGENDAGENS GRØNNE TEKNOLOGIER
Her foreslår vi blandt andet at sætte gang i udvalgte storskala demonstrations-projekter med CO2-fangst og Power-to-X, så de kan sikre klimaeffekter inden 2030.
Lad os få sparket udvalgte spydspidsprojekter i gang med det samme. Vi foreslår også at indføre en klimafond for luftfart, der mod en beskeden merpris på flybilletten kan fremskynde indfasningen af grønt brændstof
ET KLIMAVENLIGT RESSOURCEFORBRUG
Her foreslår vi, at der skal investeres i en grøn genanvendelsessektor. Fremadrettet bør vi sortere og indsamle affald ens i hele landet og udbyde opgaven på markedet. Det vil give helt nye muligheder for at øge genanvendelse i en kvalitet, så materialerne kan bruges igen i landets produktionsvirksomheder.
Det er afgørende for både nationale og globale klimareduktioner, at vi omstiller til en cirkulær økonomi. Flere virksomheder går derfor med konkrete investeringsplaner, men de har meget svært ved at finde finansiering til investeringer i sortering og genanvendelse af affald.
Der er behov for en pulje, der kan give et rygstød til de virksomheder, der ønsker at investere i en grøn genanvendelsessektor i Danmark, herunder også SMV’ere. Også vores vandressourcer kan håndteres mere klimavenligt. Vandsektoren er klar med mange af løsningerne. Her bør der gennem forskning, test og innovation arbejdes på metoder, der understøter en klima- og energineutral vandsektor.
OVERBLIK: Se alle forslag om grøn teknologi og ressourceforbrug MORGENDAGENS GRØNNE TEKNOLOGIER Her foreslår vi blandt andet at sætte gang i udvalgte storskala demonstrations-projekter med CO2-fangst og Power-to-X, så de kan sikre klimaeffekter inden 2030. Lad os få sparket udvalgte spydspidsprojekter i gang med det samme. Vi foreslår også at indføre en klimafond for luftfart, der mod en beskeden merpris på flybilletten kan fremskynde indfasningen af grønt brændstof
Opret "Luftfartens Klimafond" Fra 2021 (eller 2022) opbygges fonden via et mindre klimabidrag på 20-30 kroner pr. afrejsende passager fra danske lufthavne samt et statsligt bidrag. Sæt gang i storskala demonstrationsprojekter med CCUS og PtX, så de har klimaeffekt inden 2030 Demonstrationsprojekter spiller en vigtigt rolle i at få morgendagens grønne teknologier klar og nyttiggjort inden 2030. Det er derfor afgørende, at Folketinget følger op på sine delstrategier for CCUS og PtX, så snart de er færdiggjort – og hurtigt får truffet klare beslutninger om at sætte storskala demonstrationsprojekter i søen. Afklar de politiske rammer for tilskudsordning til PtX og CCUS Det er vigtigt for den grønne omstilling, at der bliver fulgt op på de politiske aftaler, der omhandler PtX og CCUS, nu, så de kan blive implementeret og bidrage inden 2030. Giv tilskud til køb af lastbiler der kører på el, brint eller biogas Lastbiler på alternative drivmidler er væsentlig dyrere end almindelige dieseldrevne lastbiler, og derfor er der kun ganske få lastbiler på el, brint eller biogas i Danmark.
ET KLIMAVENLIGT RESSOURCEFORBRUG Her foreslår vi, at der skal investeres i en grøn genanvendelsessektor. Fremadrettet bør vi sortere og indsamle affald ens i hele landet og udbyde opgaven på markedet. Det vil give helt nye muligheder for at øge genanvendelse i en kvalitet, så materialerne kan bruges igen i landets produktionsvirksomheder. Det er afgørende for både nationale og globale klimareduktioner, at vi omstiller til en cirkulær økonomi.
Investér i en grøn genanvendelsessektor - Afsæt 500 mio. kroner Bedre genanvendelse betyder bedre brug af klodens begrænsede ressourcer. Det bør Danmark investere betydeligt i. Regeringen bør afsætte en pulje på 500 mio. kroner til at kickstarte investeringer i sorterings- og genanvendelsesteknologier og faciliteter i Danmark. Implementering af Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi giver private aktører adgang til at byde på sortering og genanvendelse af affald fra husholdningerne. Flere virksomheder går derfor med konkrete investeringsplaner, men de har svært ved at finde finansiering til investeringer i sortering og genanvendelse af affald, da det er et umodent marked og ukendt område med nye teknologier. Der er behov for en pulje, der kan give et rygstød til de virksomheder, der ønsker at investere i en grøn genanvendelsessektor i Danmark. En klima- og energineutral vandsektor i 2030 kan øge eksporten af vandteknologi Den danske vand- og spildevandssektor arbejder på at blive energi- og klimaneutral i 2030. Alle forsyningsselskaber har meldt deres ambitioner ind i en såkaldt "Paris-model". Det giver dels en CO2- besparelse i Danmark, dels giver det afsæt for øget eksport af energieffektive danske løsninger, der vil medføre betydelige CO2e besparelser i hele verden. De danske ambitioner giver ligeledes et godt afsæt for at indarbejde krav om energi- og klimamål i EU’s vanddirektiver. Det er ambitionen at forøge den danske vandteknologi-eksport fra 20 mia. kroner i 2020 til 40 mia. kroner i 2030. Sikring af en god vandforsyning er vigtig for alle samfund - og påvirker både de sociale og sundhedsmæssige vilkår. Vandforsyningerne kommer under et stigende pres som følge af klimaforandringerne. Danske løsninger der kobler vandforsyning, grøn omstilling og klimahensyn effektivt sammen vil opleve en stigende international efterspørgsel i fremtiden både i EU og globalt.
Kilde: Dansk Industri
GRØN OG DIGITAL SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SEKTORER
Her foreslår vi blandt andet at fremrykke energiøerne, så de er færdigetableret senest i 2030, og at regeringen hurtigt udarbejder en strategi for energieffektivisering.
Det er også afgørende, at vi skaber et stærkt digitalt klimafundament på tværs af sektorer – så de rigelige mængder af grøn energi, vi kan producere fra vindmøller, solceller og biogasanlæg bruges effektivt hele vejen ud i boliger, biler, fly, skibe, virksomheder og eksport.
DEN OFFENTLIGE SEKTOR SOM KLIMAFRONTLØBER
Her foreslår vi blandt andet, at regeringen fastsætter et helt konkret mål om 80 pct. bæredygtige og grønne offentlige indkøb i 2025. Den offentlige sektor køber årligt varer og tjenester for omkring 355 mia. kroner.
Det betyder, at det offentlige hurtigt kan skabe reel forandring for Danmark med sine indkøb og kickstarte markedet for grønne produkter og understøtte virksomhedernes investeringer i grønne løsninger.
OVERBLIK: Se alle forslag fra den offentlige sektor og sektorsammenhæng DEN OFFENTLIGE SEKTOR SOM KLIMAFRONTLØBER Den offentlige sektor køber årligt varer og tjenester for omkring 355 mia. kroner. Det betyder, at det offentlige hurtigt kan skabe reel forandring for Danmark med sine indkøb og kickstarte markedet for grønne produkter.
Vedtag et mål om 80 pct. bæredygtige og grønne offentlige indkøb i 2025 Det offentlige skal bane vejen for grønne investeringer ved at øge efterspørgslen. Det vil på lang sigt gøre grønne investeringer mere rentable. Den offentlige sektor har en stor betydning for den grønne omstilling, og kan allerede i dag begynde at tage afgørende skridt mod 70 pct. reduktion af CO2. Derfor er der brug for et fælles pejlemærke for stat, regioner og kommuner om, at 80 pct. af det offentlige vareindkøb er bæredygtigt i 2025. Lav en grøn indkøbsstrategi for hele den offentlige sektor Regeringens strategi for grønne indkøb bør ikke kun gælde de statslige indkøb, men alle offentlige indkøb, også kommuner og regioner. Gør den kollektive trafik CO2-neutral Den kollektive trafik skal styrkes og gøres CO2-neutral. Fremtidens togmateriel og drivmidler skal være grønne, der skal prioriteres CO2-neutrale busser i alle nye offentlige kontrakter, og der skal investeres i bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv transport. Energirenover de offentlige bygninger De offentlige bygninger i Danmark står for en væsentlig del af det danske energiforbrug. Der er behov for en systematisk gennemgang af energirenoveringspotentialerne i alle offentlige bygninger på tværs af kommuner, regioner og staten. Alle offentlige bygninger bør leve op til energieffektivitetsdirektivets nuværende krav til de statslige bygninger. Langt størstedelen af den samlede offentlige bygningsmasse er ejet af kommunerne eller regionerne.
GRØN OG DIGITAL SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SEKTORER Her foreslår vi blandt andet at fremrykke energiøerne, så de er færdigetableret senest i 2030, og at regeringen hurtigt udarbejder en strategi for energieffektivisering. Det er også afgørende, at vi skaber et stærkt digitalt klimafundament på tværs af sektorer – så de rigelige mængder af grøn energi, vi kan producere fra vindmøller, solceller og biogasanlæg bruges effektivt hele vejen ud i boliger, biler, fly, skibe, virksomheder og eksport.
Fremryk energiøerne, så de er færdige senest i 2030 I klimaaftalen for energi og industri fra sidste sommer indgik der to energiøer på 5 GW, som skulle stå færdig inden 2030. Desværre blev planerne i februar udskudt til 2033. Energiøerne er ikke blot vigtige for at sikre mere grøn strøm til Danmark. De vil også medvirke til at sænke de globale drivhusgasudledninger via eksport af grøn, dansk el samtidig med, at elnettet gøres klar til mere grøn strøm. . Vi har derfor brug for al den ekstra grønne strøm, vi kan få fat i allerede før 2030. Derfor skal regeringen leve op til den oprindelige aftale. Udarbejd en strategi for energieffektivisering Energieffektivisering spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Derfor bør regeringen udarbejde en strategi, der viser vejen til, hvordan vi bedst indfrier vores potentiale for energieffektivisering i både virksomheder og ved at energirenovere bygninger. Udnyt mere af industriens overskudsvarme Vi kunne opvarme omkring 128.000 almindelige enfamiliehuse med overskudsvarme fra virksomhederne, hvis vi udnyttede det enorme potentiale. En af forhindringerne er, at virksomhederne ikke ved hvilke regler, der kommer til at gælde for nye overskudsvarmeprojekter. Men de står klar til at udnytte deres overskudsvarme. Det vil give lavere ressourceforbrug og mindre CO2. Dette kræver dog klare regler for priser, så virksomhederne ved, hvad de skal indrette sig efter. DI peger derfor på, at regeringen får opstillet retningslinjerne, så vi ikke spilder den overskydende varme. Det er energieffektivisering. Skab det digitale klimafundament på tværs af sektorer Der skal ske en dyb digitalisering på tværs af energi- og forsyningssektoren og mellem energisystemet og kunderne. Det skal ske efter fælles principper – og fundamentet for, hvordan vi kan bruge og opsamle data, skal på plads. Data og it-platforme skal give hurtigt og klart indblik i efterspørgsel, produktion, flaskehalse og alternative muligheder i det sektorkoblede energisystem. Slip data fra projekt ’Bygningshub’ fri Der er iværksat et pilotprojekt med at samle data om bygningers energiforbrug i en landsdækkende såkaldt Bygningshub. Der skal åbnes op for, at bygningsejere i Bygningshubben simpelt og enkelt kan give tredjepart adgang til forbrugsdata i aggregeret og anonymiseret form. Skab bedre trafikflow og reducér CO2 og trængsel med Smart City-løsninger Regeringen bør iværksætte forsøg med forskellige tekniske løsninger som intelligente trafiksignaler og adaptive, digitale hastighedstavler. Målet er at undgå lange køer og øge fremkommeligheden og trafiksikkerheden. På landsplan vurderes det, at der kan spares 7.000 tons CO2 og 16 mio. timer i kø. Øg energieffektiviteten i godstransporten Der skal træffes beslutning om at tillade lastbiler og varebiler at levere støjsvagt om natten samt øge længde- og totalvægt på lastbiler og styrke banegodstransporten. Etablér et nationalt program for sektorkobling Begrebet sektorkobling handler om at få den grønne energi fra energisystemet ud og virke i hele samfundet – at binde vores forsyningssektor og forbrug mere sammen, så eksempelvis overskudsvarme i industrien kan komme forbrugeren til glæde, eller kulstof opfanget hos cementproducenterne kan blive til grønt flybrændstof i vores lufthavne. Sektorkobling er derfor helt centralt for den grønne omstilling, og vi har derfor brug for en national plan for området. Gør elnettet klar til mere grøn strøm Få modellerne for det netop aftalte grønne tillæg til elselskabernes indtægtsrammer, der kan sikre investeringer i elnettet, på plads hurtigst muligt og gerne før 2024, så elnettet er klart til mere grønt elforbrug eksempelvis afledt af ladestandere, elbiler og elvarmepumper. Udfas kul på Nordjyllandsværket Nordjyllandsværket er det kraftværk i Danmark, hvor kul vil blive udfaset sidst. Ifølge planen vil det sidste kul blive brændt af i 2028 og udfasningen understøtter således regeringens 2030-målsætning. Investeringsvilkårene er afgørende for om Nordjyllandsværket kan udfase tidligere end planlagt. Lykkes det kan det få en CO2-effekt i forhold til regeringens 2025 delmål. En forventet højere CO2-kvotepris vil medvirke til at understøtte en fremrykning af kuludfasningen.
Kilde: Dansk Industri
ET AMBITIØST EU OG INTERNATIONALT SAMARBEJDE
De grønne ambitioner i EU-landene og deres genopretningsplaner skal være så høje som muligt. For hver gang hele EU reducerer CO2-udledningen med én pct., svarer det omtrent til en reduktion på hele Danmarks udledning. EU’s nye 2030 klimamål på mindst 55 pct. vil sænke CO2-udledningen med 15 gange Danmarks udledning.
Det vil booste de grønne markedsmuligheder for danske virksomheder. Vi lever af eksport, og der er en guldgrube af muligheder både i højere EU-klimamål og i EU’s Genopretningsfond, der er på hele 750 mia. euro.
Andelen af EU-midler, der går til grøn omstilling, bør i praksis være væsentligt højere end minimumskravet på 37 pct., blandt andet med fokus på bygningsrenovering, udvikling af nye grønne teknologier, skalering af Power-to-X projekter og fangst og lagring af CO2.
KLIMABESKATNING DER VIRKER
Her foreslår vi en grøn skattereform, der gradvist sikrer en mere ensartet og højere CO2-beskatning baseret på CO2-prisen i EU’s fælles CO2-kvotesystem. I dag betaler danske virksomheder, der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem, 180 kroner i CO2 afgift pr. ton.
Lad os hurtigst muligt sætte denne afgift op, så den følger EU’s kvotepris på pt. knap 375 - 430 kroner – og lad den dernæst følge kvoteprisen frem mod 2030, hvor den forventes at være over 600 kroner. Samtidig skal vi sænke beskatningen på energi, så vi får mere klima for skattekronerne og sikrer omkostningsneutralitet samt at virksomhedernes samlede skattetryk ikke stiger. En CO2-afgift kan dog ikke kan stå alene, når vi f.eks. også kigger på nøgleudfordringer som udvikling af grøn infrastruktur, teknologiudvikling og markedsmodning.
Derfor skal en grøn skattereform suppleres med andre virkemidler og skræddersyede tiltag, så vi håndterer de udfordringer, som en CO2-beskatning ikke kan løse alene.
OVERBLIK: Se alle forslag om beskatning og internationalt samarbejde KLIMABESKATNING DER VIRKER Her foreslår vi en grøn skattereform, der gradvist sikrer en mere ensartet og højere CO2-beskatning baseret på CO2-prisen i EU’s fælles CO2-kvotesystem.
Vedtag en højere og ensartet CO2-beskatning En højere ensartet CO2-beskatning kan skabe klarhed ift. fremtidens investeringer. Men Danmark kan ikke stå alene - vores regulering får et meget større gennemslag, når vi samarbejder med EU om at sætte en fælles pris på CO2. Derfor er EU’s fælles CO2-kvotesystem enormt vigtig for vores bestræbelser på at prissætte CO2, og den effekt skal naturligvis tænkes nøje sammen med den grønne danske skattereform. Hæv den danske CO2-afgift til EU-kvoteniveau – og lad den følge kvoteprisen op DI foreslår, at den nuværende danske CO2-afgift øges til CO2-kvoteprisens niveau på knap 400 kroner. Dernæst kan CO2-afgiften så følge kvoteprisen frem til 2030, hvor niveauet forventes at være over 600 kroner. DI’s forslag vil blandt andet sikre mindre CO2-lækage. Den nuværende danske CO2-afgift afspejler ikke udviklingen i EU’s CO2-kvotepris. Sænk de nuværende energiafgifter i takt med forøgelsen af CO2-prisen Det er CO2, vi vil af med, og derfor er det CO2-udledninger, vi skal beskatte – ikke brugen af energi. Den grønne skattereform skal trimme sejlene til at møde klimaudfordringen og skal samlet være omkostningsneutral for erhvervslivet. Når CO2-beskatningen skrues op, skal energiafgifterne derfor skrues ned. Det vil også sikre omkostningseffektivitet og fremme f.eks. grøn el og biobaserede løsninger. Skab adgang til certificeret biogas til konkurrencedygtige priser For at virksomhederne kan få godskrevet CO2-effekten af den biogas, de benytter, skal de i dag købe biogascertifikater. Det gør det betydeligt dyrere for virksomhederne at bruge biogas. Derudover øges omkostningerne af, at virksomhederne også betaler CO2-afgift af den CO2-neutrale biogas. Udvid ETS til at dække energiforbrug i bygninger, transport og søfart En fælles EU CO2-pris, der dækker en større del af økonomien, vil gøre den europæiske og den danske klimaindsats mere omkostningseffektiv og mindre forvridende EU-landene imellem. I dag er fjernvarme og el, som anvendes i bygninger og i transport, allerede i kvotesystemet. Juster den samfundsmæssige kalkulationspris En ensartet CO2-beskatning baseret på kvoteprisen skal dække den størst mulige del af økonomien. Offentlige anlægsprojekter skal også CO2-prisudsættes svarende til det fremtidige CO2-beskatningsniveau.
ET AMBITIØST EU OG INTERNATIONALT SAMARBEJDE De grønne ambitioner i EU-landene og deres genopretningsplaner skal være så høje som muligt. For hver gang hele EU reducerer CO2-udledningen med én pct., svarer det omtrent til en reduktion på hele Danmarks udledning. EU’s nye 2030 klimamål på mindst 55 pct. vil sænke CO2-udledningen med 15 gange Danmarks udledning.
Regeringen skal arbejde for en effektiv implementering af EU’s klimamål Danmarks udledning af drivhusgasser udgør i dag 0,1 pct. af de samlede globale udledninger - svarende til godt 45 mio. tons årligt. EU udleder samlet 8-9 pct. af de globale drivhusgasudledninger - svarende til godt 3,5 mia. tons årligt. Derfor vil klimaeffekten af danske klimaløsninger og den danske klimaindsats blive mangedoblet, når EU’s klimaambitioner øges. EU's nye 2030 klimamål på mindst 55 pct. vil give årlige CO2-reduktioner svarende til 15 gange Danmarks samlede udledning. Der bliver brug for de løsninger, dansk erhvervsliv mestrer. Danmark har en reel mulighed for at trække EU i en mere ambitiøs klimaretning, Danmark bør arbejde for et overordnet klimamål i EU på 55 pct. – og supplerende mål for energieffektivisering på 40 pct. og et vedvarende energi-mål på 45 pct. i 2030. Danske virksomheder er blandt verdens absolut dygtigste, når det kommer til løsninger indenfor vedvarende energi og energieffektivisering. Regeringen skal arbejde for at højne de grønne ambitioner Andelen af grønne og digitale investeringer kan komme tæt på 100 pct. fremfor kravet om 37 pct. Regeringen har derfor en vigtig opgave i at påvirke tilblivelsen og overvågningen af de enkelte EU-landes genopretningsplaner. EU’s økonomiske muskler skal koble den økonomiske genopretning med klimaomstillingen. EU’s samlede genopretningsindsats på 750 mia. euro skal udnyttes til at fremme grøn omstilling og digitale løsninger, der understøtter omstillingen. Skab bedre finansieringsinstrumenter til udvikling og investering i grønne projekter Konkret bør der afsættes 300 mio. kroner til projektudvikling af grønne projekter i udviklingslande og på emerging markets i samarbejde med danske virksomheder. IFU (Investeringsfonden for udviklingslande) bør gives bedre muligheder for at yde lånefinansiering, og Nordisk Investeringsbank bør igen få bedre muligheder for at tilbyde forskellige typer finansiering på flere emerging markets. Klima er en investeringsdagsorden - og et konkurrenceparameter. Derfor er det nødvendigt at opruste indsatserne for at fremme internationale investeringer, herunder i forhold til de udviklingslande der ikke selv har den fornødne finansiering, viden og kapacitet til at håndtere klimaforandringerne. Arbejde for at EU-landenes genopretningsplaner skaber reel vækst EU-landenes nationale genopretningsplaner skal skabe reel merværdi i forhold til vækst, konkurrencekraft, grøn og digital omstilling. De skal ikke fylde huller i offentlige budgetter eller finansiere allerede planlagte projekter. Forordningen for EU’s genopretningsfacilitet fastslår, at Kommissionen skal udarbejde et scoreboard, som evaluerer og rangerer EU-landenes genopretningsplaner i forhold til målene for EU’s genopretningsplan.
Kilde: Dansk Industri
