Dansk økonomi er kommet sig forbløffende hurtigt efter coronakrisen. Derfor er det positivt, at regeringen lægger op til at bruge færre penge i 2022. Men regeringen bør skære mere ned for at mindske risikoen for en overophedning af økonomien.

Sådan lyder vurderingen fra flere økonomer, efter at finansminister Nicolai Wammen mandag præsenterede regeringens udspil til finansloven for 2022.

"I vores optik burde Wammen give bremsen et lidt hårdere tryk - simpelthen fordi advarselslamperne blinker i dansk økonomi. Både på arbejdsmarkedet og på boligmarkedet er truslen om en overophedning ganske reel," siger Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank.

"Derfor bør man fra politikernes side gøre en stor indsats for at undgå, at økonomien ender i en overophedning. Det er ikke sikkert, det kan lykkes alligevel, men det ville være brandærgerligt, hvis det er en lidt for lempelig finanspolitik, der giver økonomien det sidste skub ud over kanten. Man kan derfor håbe på, at de kommende forhandlinger ikke giver anledning til, at den endelige finanslov bliver mere lempelig," siger han i en skriftlig kommentar.

I Arbejdernes Landsbank vurderer cheføkonom Jeppe Juul Borre også, at man oplagt kunne have strammet yderligere.

Han nævner for eksempel, at der er lagt op til at køre videre med boligjobordningen, selv om der i øjeblikket er enormt travlt i byggebranchen og meldes om mangel på hænder.

"Vi er på rekordtid gået fra at tale om afmatning i økonomien til en økonomi, der buldrer derudaf og som tester sin egen kapacitet for, hvor hurtigt den egentlig kan skyde fremad. Derfor er det bestemt fornuftigt, at finansloven er til den strammere side. Man kan ligefrem spørge om, hvorvidt der trækkes tilstrækkelig tempo ud, og på facaden er det faktisk et nej," siger han i en kommentar.

Ligeså stram som kartoffelkuren

Det økonomiske nøgletal finanseffekt - altså hvor stor indvirkning finansloven har på økonomien - er minus 1,9 procent. Man skal helt tilbage til kartoffelkuren i 1980'erne i Poul Schlüters (K) velmagtsdage for at finde en finanslov, der var lige så stram.

Kartoffelkurens påvirkning af økonomien blev opgjort til en negativ finanseffekt på minus 1,4 procent. Denne gang er den negative finanseffekt opgjort til minus 1,9 procent.

I modsætning til Schlüters kartoffelkur er det dog ikke nye initiativer fra regeringen, der fører til opbremsningen. Det er i stedet primært udløb af forskellige coronaordninger.

Således bidrager udløb af kompensationsordninger med minus 1,3 procent ud af de i alt minus 1,9 procent. Stop for udbetaling af indefrosne feriepenge samt færre offentlige investeringer bidrager med minus 0,4 procent.

Regeringen vil øremærke milliardreserve til grøn omstilling og velfærd i finanslovsudspil

Opposition efterlyser større indsats for at skaffe arbejdskraft