Arla afviser nuværende forbindelse til sanktionsramt politiker

Der er ingen beviser, der understøtter et brud med de nuværende EU-sanktioner, lyder det fra Arla.
Foto: Horst Galuschka/Ritzau Scanpix/AP
Foto: Horst Galuschka/Ritzau Scanpix/AP

Der er ingen beviser for, at Arla har brudt de nuværende sanktioner i forbindelse med Ruslands invasion i Ukraine.

Det udtaler Kasper Ibsen Beck, kommunikationsdirektør i Arla, i en skriftlig kommentar til AgriWatch. Det sker i kølvandet på en artikel, som AgriWatch bragte fredag eftermiddag. Her fremgår det, at Arkady Ponomarev, der er stifteren af den russiske mejerikoncern Molvest, som samarbejder med Arla, er kommet på EU’s sanktionsliste.

Nu slår Arla fast, at Arkady Ponomarev ikke længere er ejer af Molvest.

”I samarbejde med et globalt revisionsfirma har vi undersøgt al information relateret til vores forretning i Rusland, herunder ejerskabet af den virksomhed, der leverer lokale oste til Arla. Der er ingen beviser, der understøtter et brud med de nuværende sanktioner,” skriver Kasper Ibsen Beck, kommunikationsdirektør i Arla Danmark, og fortsætter:

”Ifølge undersøgelsen er den person, der grundlagde og ejede virksomheden, indtil han tiltrådte den russiske statsduma, ikke længere ejeren. Vi fortsætter med at kontrollere dette for at sikre, at vi overholder nuværende og eventuelle fremtidige sanktioner.”

Det er ikke muligt at få oplyst, hvornår Arkady Ponomarev skulle have frasolgt ejerskabet af Molvest.

AgriWatch bad fredag formiddag Molovest Group redegøre for fordelingen af aktier i selskabet, men den russiske virksomhed er ikke vendt tilbage på redaktionens henvendelse.

I 2019 - tre år efter han indtrådte i den russiske statsduma - blev han i en artikel fra det russiske medie Dairy News omtalt som ejer af Molvest.

Læs mere her:

Arlas Rusland-partner stemte for russisk aggression og er på sanktionsliste

Arla fortsætter foreløbig russisk eksport og drift

LDM opfordrer Arla til fuldt stop i Rusland 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også