Brent-olie under 100 dollar for første gang i marts

Olieprisen presses aktuelt ned af coronanedlukninger i Kina, der er verdens største olieimportør, og af forbedrede udsigter til en våbenstilstand i Ukraine-krigen.
Foto: VIVEK PRAKASH/REUTERS / X90042
Foto: VIVEK PRAKASH/REUTERS / X90042
AF MARKETWIRE

Olieprisen falder tirsdag middag og futureprisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, er for første gang siden Ukraine-krigens begyndelse under 100 dollar.

Futureprisen for en tønde er 99,01 dollar eller 7,4 pct. lavere end mandag, da den faldt godt 5 pct. Det er det laveste niveau siden 28. februar - fire dage efter Rusland angreb Ukraine.

Prisen presses ned af coronanedlukninger i Kina, der er verdens største olieimportør, og af forbedrede udsigter til en våbenstilstand i Ukraine-krigen.

Selv om der fortsat er frygt for effekten af en eventuel afbrydelse af olieforsyningerne fra Rusland, er bekymringerne trådt i baggrunden. Organisationen af olieeksporterende lande, OPEC, pointerer dog, at der ikke er mangel på olie på markedet i øjeblikket.

Fjerde runde EU-sanktioner på vej mod Rusland

Rusland overvejer at overtage vestlige selskabers værdier

Forbud mod russisk olie og gas rammer shipping på flere fronter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også