Danske Bank: Forbud mod russeres adgang til kroner udfordrer banker

Regeringen vil forbyde salg af kontanter og værdipapirer til personer fra Rusland og Hviderusland. Men det er ikke helt let for bankerne at praktisere.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Det vil give udfordringer for de danske banker, at regeringen med en hastelov vil forbyde salg af danske kontanter og værdipapirer til Rusland og Hviderusland.

Sådan lyder meldingen fra Danske Banks sanktions- og embargochef, Amalie Korning Wedege, til Børsen.

”For danske pengeinstitutter vil ændringerne for eksempel medføre nogle udfordringer med at undgå specifikke kontantudbetalinger til de personer og juridiske enheder, som er omfattet af forbuddet,” skriver hun i en mail til Børsen.

Hun tilføjer, at forbuddet også kan give problemer for de dele af sektoren, der handler med værdipapirer. Der er dog kun lagt op til, at forbuddet vil gælde værdipapirer udstedt efter 12. april.

Regeringen har anmodet Folketinget om tilladelse til at hastebehandle lovforslaget.

Erhvervsministeriet oplyste tirsdag, at Danmark sideløbende arbejder på at indføre lignende regler på EU-plan, da den danske krone ikke er den eneste valuta, som står over for denne problemstilling.

Danmark følger trop: Vil forbyde salg af kroner til Rusland 

Ingen tegn på at kronen er brugt som smuthul udenom sanktioner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu