Jysk lukker permanent i Rusland

Jysk vil lukke sine 13 butikker i Rusland permanent, oplyser butikskæden. Dermed trækker kæden sig helt ud af Rusland.
Jysk lukker sine 13 butikker i Rusland permanent, mens de 86 butikker i Ukraine er delvis lukket ned. | Foto: Jysk/PR
Jysk lukker sine 13 butikker i Rusland permanent, mens de 86 butikker i Ukraine er delvis lukket ned. | Foto: Jysk/PR

Efter fire uger med midlertidigt lukkede butikker trækker Jysk nu en streg i sandet og afvikler sine 13 butikker i landet. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

“Vi kom til Rusland med den hensigt at give et godt tilbud til den russiske befolkning. Vi havde en fantastisk start i Rusland, hvilket jeg kun kan rose alle involverede kolleger for, men i den nuværende situation ser ledelsesteamet og vores ejere ikke noget alternativ til at lukke vores aktiviteter i Rusland,” udtaler adm. direktør Jan Bøgh fra Jysk.

Inden lukningen vil butikkerne i morgen torsdag midlertidigt genåbne og holde ophørsudsalg, der skal tømme butikkerne for produkter. Når de er solgt, lukkes butikkerne permanent, skriver Jysk.

”Ingen i ledelsesteamet har det godt med denne situation. Mig inkluderet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er det rigtige at gøre. Jeg vil derfor takke alle vores russiske kolleger for deres indsats, og jeg ønsker dem al mulig held og lykke i de kommende år,” siger Jan Bøgh.

Jysk holder ukrainske butikker lukket på ubestemt tid i højspændt situation

Jysk har kurs mod russisk exit: ”Svært at se en løsning”

Jysk lukker sine russiske butikker midlertidigt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også