Watch Medier

Russisk gasstop vil ramme Danmark gennem handlen med Tyskland

Et stop for russisk gas vil ikke ramme Danmark direkte, men indirekte gennem den omfattende handel med Tyskland, som vil blive hårdt ramt.

Tysk modtagestation for den droppede gasrørledning Nordstream 2. | Foto: HANNIBAL HANSCHKE/REUTERS / X02197

Bekymringen for, hvad et muligt stop for import af russisk gas kan betyde for det danske erhvervsliv, stiger. Selv om et gasstop ikke i første omgang vil ramme Danmark hårdt, vil en gaskrise i Tyskland lynhurtigt sprede sig til dansk økonomi, skriver Berlingske Business.

”Hvis der bliver lukket for gassen, vil det have store konsekvenser. Det vil svække væksten i tysk økonomi mærkbart og formentlig sende dem i recession i en periode. Det vil kunne mærkes benhårdt i Danmark, fordi det hurtigt vil sprede sig til rigtig mange danske underleverandører,” siger cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri til Berlingske Business.

Tyskland er Danmarks næststørste eksportmarked og det største importmarked. Danmark eksporterede sidste år varer og tjenesteydelser for 177 mia. kr. til Tyskland og importerede for 210 mia. kr.

Ifølge avisen kan danske virksomheder, der importerer fra Tyskland, komme til at opleve, at de tyske leverandører ikke kan levere varen eller må levere med store forsinkelser på grund af gasmanglen.

Ruslands ambassadør i Danmark: Betaler Ørsted ikke i rubler, kan der blive lukket for gassen

EU-præsident: Russisk olie og gas vil snart skulle sanktioneres

EU foreslår at inddrage kul og olie i ny sanktionspakke


Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs