Watch Medier

Tidligere Ørsted-topchef skal være næstformand for Carlsberg

Carlsberg foreslår, at tidligere Ørsted-topchef Henrik Poulsen træder ind i bestyrelsen og overtager posten som næstformand, fremgår det af bryggeriets regnskabsmeddelelse. Torsdag blev han indstillet til Ørsteds bestyrelse.

Henrik Poulsen indstilles til næstformandspost i Carlsberg. | Foto: Jens Dresling

Der er bestyrelsesudskiftning på dagordenen på bryggeriets næste generalforsamling.

Henrik Poulsen, der for et år siden trådte tilbage som topchef i Ørsted, er blevet indstillet til posten som næstformand, fremgår det i forbindelse med Carlsbergs regnskabsmeddelelse fredag.

Her skal han overtge posten fra Novo Nordisk-topchef Lars Fruergaard Jørgensen, der dog fortsat vil være del af bestyrelsen, fremgår det.

Henrik Poulsen er i forvejen næstformand i rengørings- og servicekoncernen ISS, og blev torsdag i denne uge indstillet til bestyrelsen i Ørsted, hvor han indtil sidste år selv var topchef. Henrik Poulsen er desuden netop begyndt som rådgiver i A.P. Møller Holding.

Af Carlsbergs regnskabsmeddelelse fremgår det også, at Domitille Doat-Le Bigot forlader Carlsbergs bestyrelse. Hun er digital direktør i Danone og har siden 2019 været del af bestyrelsen.

Bestyrelsesformand i Carlsberg er fortsat Flemming Besenbacher. Han har været formand siden 2005.

Læs mere her:

Ørsted indstiller officielt Henrik Poulsen som medlem af bestyrelsen 

Carlsberg ramt på salg og overskud i corona-år 

Mere fra Watch Medier

Medie: Conscia er sat til salg

Kapitalfonden Nordic Capital har hyret flere banker til at hjælpe med et salg af it-virksomheden Conscia, som leverer digitale infrastrukturløsninger.

Læs også

Relaterede

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs