Endnu en ejendomsprofil slutter sig til Deas

Den tidligere chef for kapitalforvalteren M7 Real Estate, Mette Seifert, bliver investeringsdirektør i ejendomsgruppen Deas. Hun erstatter samtidig adm. direktør for Deas Asset Management Benny Buchardt Andersen, der forlader selskabet.
Mette Seifert skifter til Deas efter at være stoppet hos M7 Real Estate. | Foto: PR / Deas
Mette Seifert skifter til Deas efter at være stoppet hos M7 Real Estate. | Foto: PR / Deas

Endnu en brancheprofil indtræder i ledelsen hos ejendomsforvalteren Deas.

Denne gang er det Mette Seifert, der i juni fratrådte som chef for kapitalforvalteren M7 Real Estate i Danmark og Norden. Hun tiltræder i en stilling som investeringsdirektør (CIO) i Deas Gruppen 30. august.

"Det er en spændende opgave, der rummer en unik mulighed for at være med til at sætte en retning og skabe resultater for kunder på nordisk plan," udtaler Mette Seifert i en pressemeddelelse.

Nyheden kommer en måned efter, at Deas fik ny topchef i form af en anden kvinde, den tidligere Patrizia-chef Rikke Lykke. Hun glæder sig over at have fået Mette Seifert "med på holdet."

"Hun er blandt de allerdygtigste inden for asset og investment management, kommer med internationale kompetencer og en virkelig stærk track record på det nordiske ejendomsmarked," udtaler Rikke Lykke.

Mette Seifert erstatter samtidig Benny Buchardt Andersen, der har været adm. direktør for Deas Asset Management siden 2018. Han fratræder nu selskabet.

"Jeg vil gerne takke Benny for hans store indsats med opbygningen af Deas Asset Management og et stærkt og ambitiøst team. Senest har han været del af det centrale team, der har realiseret vores indtræden på det nordiske marked med overtagelsen af Aberdeen Standard Investments nordiske ejendomsaktiviteter," udtaler Rikke Lykke.

Dansk chef tager afsked med tysk ejendomsinvestor – nyt topjob venter

Afgående Deas-topchef: "Jeg har længe gerne villet prøve noget nyt"

Deas finder digital chef hos ISS 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også