Grovvarekoncerner har fundet afløser for Junker til datterselskaber

Efter den tidligere Danbred-formand Christian Junkers fratrædelse som bestyrelsesformand i Dangødning og Dan Fertilizer har firmaerne fundet erstatningen. Han er et kendt ansigt i grovvareindustrien.
Bent Nissen er koncerndirektør for planteavl i DLG. | Foto: PR DLG
Bent Nissen er koncerndirektør for planteavl i DLG. | Foto: PR DLG

Næstformanden træder et skridt op og bliver formand i selskaberne Dangødning og Dan Fertilizer, der er ejet af grovvarekoncernerne DLG, Danish Agro og Brdr. Ewers.

Det fremgår af CVR-registret.

Bent Nissen, der er et velkendt ansigt i grovvareindustrien, overtager således posten fra den tidligere Danbred-formand Christian Junker, som opsagde sine bestyrelsesforpligtelser efter kritik af håndteringen af krænkelsessagerne i Danbred.

Bent Nissen er koncerndirektør for planteavl i DLG og har mere end 31 års erfaring i Danmarks største grovvareselskab.

Han begyndte som trainee i 1990 og har siden arbejdet sig op og besiddet adskillige ledelsesstillinger, før han blev koncerndirektør i april 2019.

Udover sin formandspost i Dangødning og Dan Fertilizer er Bent Nissen formand i Sejet Planteforædling, European Crop Protection og Dankalk.

Afgået Danbred-formand stopper i alle bestyrelser hos grovvarekoncerner

Ejerkredsen bag Danbred præsenterer ny bestyrelse oven på skandalesag

Hele Danbreds bestyrelse trækker sig efter skandalesag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også