Mærsk vil have afgående Vestas-finansdirektør i bestyrelsen

A.P. Møller-Mærsk foreslår to kvinder som nye bestyrelsesmedlemmer i den børsnotede rederi- og logistikkoncern, heriblandt Vestas’ afgående finansdirektør, Marika Fredriksson.
Vestas' afgående finansdirektør, Marika Fredriksson, foreslås til bestyrelsen i Mærsk. | Foto: vestas
Vestas' afgående finansdirektør, Marika Fredriksson, foreslås til bestyrelsen i Mærsk. | Foto: vestas
af MarketWire

A.P. Møller-Mærsk foreslår to nye navne til selskabets bestyrelse, når der afholdes generalforsamling 15. marts i år, heriblandt den afgående Vestas-finansdirektør Marika Fredriksson, som også allerede sidder i bestyrelsen i svenske AB Industrivärden og Sandvik.

Også Julija Voitiekute, der har arbejdet hos Mærsk siden 2008 og i dag har titel af Senior Decarbonisation Integration Manager, skal indlemmes i bestyrelsen. Det fremgår af en børsmeddelelse.

Mærsk har i forvejen meddelt, at der skiftes ud på den absolutte toppost i bestyrelsen på generalforsamlingen, hvor Mærsk-arving Robert Mærsk Uggla ventes at blive valgt som ny bestyrelsesformand. Det sker, efter, at den siddende formand, Jim Hagemann Snabe, tidligere på ugen meddelte, at han ikke genopstiller.

Også næstformand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, der er mor til Robert Uggla og datter af Mærsk Mc-Kinney Møller, træder ud af bestyrelsen. Som afløser for hende peger Mærsk på bestyrelsesmedlemmet Marc Engel.

Robert Ugglas vej til toppen i Maersk: Her er tre centrale temaer for den nye formand

Robert Mærsk Uggla tager over som formand for Mærsk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også