Watch Medier

Børskandidat vokser kraftigt

Steelseries, der er en dansk udfordrer på verdensscenen for gaming-udstyr, opnår stor vækst i første halvår. Det kan gøre selskabet attraktivt ved en børsnotering, håber ejeren, kapitalfonden Axcel.

Foto: PR/Axcel

Gamingselskabet Steelseries, der er dansk og er ejet af kapitalfonden Axcel, opnår en betydelig vækst i første halvår, skriver Børsen. Væksten ender på 56 pct. i forhold til året før og giver en omsætning på 1,296 mia. kr. i første halvår.

Væksten i hele 2020 var på 62 pct., men Lars Cordt, partner i Axcel, er alligevel meget tilfreds, siger han til avisen.

“Det tog for alvor fart under corona i foråret sidste år, og Steelseries performer bedre, end vi havde regnet med, det er hævet over enhver tvivl. Nu handler det om at fortsætte strategien. Vi skal have yderligere penetration i markeder, hvor der stadig er potentiale for yderligere markedsandele og lancering af nye produkter,” siger Lars Cordt, der er den ansvarlige Axcel-partner for investeringen i Steelseries.

Steelseries spås noteret på fondsbørsen, men alternativt har man i markedet også vurderet, at selskabet kan skifte ejer på anden vis og blive overtaget af eksempelvis GN Store Nord og blive lagt sammen med vækstselskabet GN Audio.

Det er spekulationer, som GN har afvist.

 

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs