Online salg udgør 13 pct. af danske detailfirmaers omsætning

Detail- og engroshandlere ligger i top, når det gælder, hvor meget websalget fylder i danske virksomheders omsætning. Det viser tal fra DI og Eurostat.
E-commerce betyder mere for omsætningen i detailbranchen end blandt virksomheder generelt. | Foto: Alberto Ortega/AP/Ritzau Scanpix
E-commerce betyder mere for omsætningen i detailbranchen end blandt virksomheder generelt. | Foto: Alberto Ortega/AP/Ritzau Scanpix


13 pct. af danske detailvirksomheders omsætning kommer i dag i gennemsnit fra websalg. Det skriver Dansk Industri på baggrund af tal fra Eurostat.

Dermed udgør detailsektoren sammen med engroshandlere og transportbranchen top tre-brancher, hvor online salget udgør den største del af omsætningen. For engros er tallet 11 pct, mens det i transport er 15 pct.

Gennemsnittet for e-commerce’ andel af omsætningen i danske virksomheder er otte pct. på tværs af brancher.

I forhold til andre EU-lande ligger danske virksomheder på en ottendeplads over websalgets andel af omsætningen på tværs af brancher. Det er et fald fra 2020, hvor Danmark indtog fjerdepladsen.

Tallene er en del af DI Handels analyse ”Fakta om e-handel”, der samler data om virksomhedernes e-handel fra Danmarks Statistisk. Den viser også, at næsten hver tredje virksomhed, 30 pct., har salg via egen webshop, app eller online markedspladser. Det placerer Danmark på en tredjeplads i EU – mod en anden plads i 2020, hvor 32 pct. af danske virksomheder solgte online.

Digital salgssucces trækker Imercos omsætning over halvanden milliard

Detailhandlen frygter krigens effekt på forbrugerne: ”Der er en enorm usikkerhed”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også