GN-aktionærer mister 3430 mio. kr. efter skuffende regnskab

GN Store Nords aktie tog et markant kursdyk torsdag oven på et skuffende regnskab for fjerde kvartal og planer om at rejse 7 mia. kr. gennem salg af nye aktier.
Foto: Gn Store Nord / Pr
Foto: Gn Store Nord / Pr
Af Marketwire

Der blev torsdag kappet 3.430 mio. kr. af GN’s markedsværdi efter en skuffende prognose for 2023.

Meldingen kom i regnskabet for fjerde kvartal, og aktiemarkedet kvitterede ved at sende aktien ned med 12,8 pct. til en lukkekurs på 170. Aktien lukkede onsdag på 195.

Umiddelbart efter børsens åbning torsdag morgen havde aktien været helt nede i et minus på 20 pct.

Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, kalder resultaterne for fjerde kvartal 2022 for ”ganske imponerende resultater”. Men koncernen når ikke helt i mål med prognosen for året.

Og for 2023 ser prognoserne for Hearing og headset-selskabet Audio noget mere skuffende ud.

”Konsensus ligger i den absolutte top af begge intervaller. Umiddelbart virker det som om, at de fremsatte prognoser er til den svage side af forventningerne. Det virker som om, at estimaterne for 2023 skal ned på den baggrund,” siger Søren Løntoft Hansen.

GN Hearing venter i 2023 en samlet organisk vækst på to-otte pct. og en justeret driftsmargin (EBITA) for kerneforretningen, der ekskluderer onlineforhandleren Lively, på 13-16 pct. mod ventet en organisk vækst på 7,2 pct. og en driftsmargin for kerneforretningen på 15,9 pct.

For GN Audio ventes der i 2023 en organisk vækst på minus ti til plus fem pct. Den justerede driftsmargin (EBITA) ventes at blive 10-15 pct. mod ventet en organisk vækst på minus 0,9 pct. og en justeret driftsmargin på 15,0 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også