Watch Medier

Boozt vil rejse op til 800 millioner ved dansk børsnotering

Med den udbudspris, som Boozt har sat på sine nye aktier, vil onlineforhandleren af mærkevaretøj få 600-800 millioner i kassen ved sin børsnotering i København. Pengene er tiltænkt opkøb.

Pengene er øremærket til opkøb, siger Boozt-chefen, Hermann Haraldsson. | Foto: Jonas Olufson

Online stormagasinet Boozt går efter at rejse mellem 631 mio. kr. og 803 mio. kr. brutto i forbindelse med sin notering på Nasdaq Copenhagen.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet, der i slutningen af oktober varslede aktiesalget og børsnoteringen i Købehavn. I forvejen er Boozt børsnoteret i Sverige.

I alt vil udbuddet omfatte op til 5.737.085 nye aktier svarende til cirka 9 pct. af selskabets ordinære aktiekapital.

Aktierne udbydes til 110-140 kr. per styk, og tegningsperioden løber fra den 10. til den 23. november, men kan lukkes tidligere.

Første handelsdag på børsen i København ventes at blive den 24. november, men kan også rykkes frem, hvis tegningsperioden slutter tidligt.

Pengene fra børsnoteringen skal bruges på opkøb, fortalte administrerende direktør Hermann Haraldsson for et par uger siden til Ritzau Finans.

"Pengene er øremærket opkøb, men de er uspecificeret. Vi har ikke et objekt i sigtekornet," lød det dengang.

Siden har Boozt opjusteret forventningerne for anden gang på bare en måned.

Af det seneste kvartalsregnskab torsdag i sidste uge fremgik det, at Boozt nu venter en omsætningsvækst i den øvre ende af 20-25 pct. samt en EBIT-margin på 5,5-6,5 pct. mod tidligere 4,5-5,5 pct.

Boozt havde i 2019 en omsætning på 3425 mio. svenske kr., så den seneste prognose forudser et salg på op til 4281 mio. svenske kr. i år. Lander EBIT-marginen i midten af prognoseintervallet bliver driftsresultatet på lidt over en kvart mia. svenske kr.

I årets første ni måneder hentede Boozt et driftsoverskud 47,9 mio. svenske kr. ud af en omsætning på lidt over 2,9 mia. kr. svenske kr.

 

Mere fra Watch Medier

Det nye Nordea Pension skal fylde mere i landskabet end Topdanmark Liv

Med Nordeas kræfter inden for distribution skal det tidligere Topdanmark Liv - nu Nordea Pension - blive en større spiller på pensionsmarkedet, siger privatdirektør Mads Skovlund fra Nordea efter overtagelsen. Nordeas privatkunder kan give selskabet mange nye kunder, vurderer aktuar.

MT Højgaard skal bygge for Novo Nordisk i Bagsværd

Byggekoncernen MT Højgaard får del i en milliardaftale med Novo Nordisk, der har planer om at udvide produktionsfaciliteterne i Bagsværd for milliarder. Højgaards del af byggesummen løber op i ca. 600 mio. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs