
Københavns Lufthavn lukker fra onsdag i næste uge 24 gates svarende til 40 procent af terminalområdet på grund af mindre trafik
Det sker for at tilpasse omkostningerne til den mindre trafik, som coronakrisen er skyld i, oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.
"Vi kan spare lidt på for eksempel strøm, rengøring, vedligehold og patruljering," siger Christian Poulsen, driftsdirektør i Københavns Lufthavn, i pressemeddelelsen.
"Hver en krone vi kan spare, er helt afgørende i en tid, hvor lufthavnen har mistet stort set alle indtægter, og vi må låne et større tocifret beløb hver måned for at holde åbent," siger han.
Nedlukningen af de i alt 24 gates vil vare året ud og også i hele 2021.
Der vil dog være mulighed for at kunne genåbne i løbet af to måneder, hvis antallet af passagerer stiger så meget, at behovet for mere plads skulle melde sig.
Læs mere her:
Københavns Lufthavn mistede 85 procent af gæsterne i oktober - må låne millioner
Norwegian får nej til krisehjælp fra den norske stat
Norwegian har mistet 96 procent af passagererne
Aktieudvidelsen i SAS udløser nye kursfald