Mærsk overvejer ejerskab af containerproducent

Mærsk har sat gang i en proces for at undersøge de strategiske muligheder for datterselskabet Maersk Container Industry, der i dag primært producerer kølecontainere.
Foto: Osman Orsal/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Osman Orsal/Reuters/Ritzau Scanpix

A.P. Møller-Mærsk overvejer det fremtidige ejerskab af containerproducenten Maersk Container Industry, fortæller administrerende direktør Søren Skou på selskabets kapitalmarkedsdag tirsdag.

Her bekræfter han, at Mærsk har sat gang i en proces for at undersøge de strategiske muligheder for selskabet.

Det var Bloomberg News, der tilbage i marts første gang skrev, at Mærsk overvejede at skille sig af med containerproducenten.

Maersk Container Industry har over de seneste år været igennem en stor omstilling, hvor fabrikker er blevet lukket og store dele af de ansatte er blevet afskediget. Forretningsenheden fokuserer i dag primært på produktion af kølecontainere, som blandt bruges til at transportere fødevarer.

Også Maersk Supply Service kan på et tidspunkt få nye ejere. Mærsk har som en del af sin transformation tidligere undersøgt mulighederne for at skille sig af med Maersk Supply Service, men det endte uden succes. Derfor er selskabet siden blevet betragtet som en del af den forsættende forretning, men det kan nu ændre sig.

"Vi vil fortsætte med at optimere forretningen, indtil den på et tidspunkt skilles ud," siger Søren Skou på kapitalmarkedsdagen.

Læs mere her:

Maersk overvejer at frasælge containerproducent for 1 milliard dollar

Maersk-formand om containerfabrik: Fremtiden må vise, om vi er de rigtige ejere

Mærsk forpligter sig på FN's klimamål

Maersk hæver afkastmål for investeret kapital op over 12 pct. 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også