Nye regler gør det nemmere at få udenlandske kokke til Danmark

Størstedelen af ansøgningerne fra lande uden for EU er de seneste måneder blevet afvist, men det skal der nu laves om på. Horesta frygter dog, at branchen vil lide under det i lang tid fremover.
(ILLUSTRATION) | Foto: Jens Dresling
(ILLUSTRATION) | Foto: Jens Dresling

De danske myndigheder har ændret reglerne for indrejse af udenlandske kokke, så det i fremtiden bliver nemmere for landets restauranter at hente arbejdskraft fra udlandet, skriver Børsen.

Det sker, efter at det kom frem, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration har afvist op til 96 pct. af ansøgningerne fra restauratører i Danmark angående nye kokke fra et land uden for EU. Det skyldes en antagelse om, at ansættelsesforholdene ikke er ægte.

I Horesta frygter politisk direktør Kristian Nørgaard, at branchen - trods udsigt til lempelser - kommer til at lide under de skærpede regler i lang tid fremover.

"Det, vi hører nu fra flere virksomheder ude i Europa, er, at den praksis, man har haft i Danmark, har bredt sig. Man har fået det billede af Danmark, at det er hamrende svært at få arbejdstilladelse. Så jeg tror, at der vil være færre, der søger hertil for at få arbejde," siger han.

Reglerne på området blev strammet i januar, efter at det i en række 3F-artikler kom frem, at nogle restauranter snød og lod flere ansatte arbejde under én løn.

Kritik fra Claus Meyer: For svært at hyre udenlandske kokke 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også