Et år inde i regeringens historiske målsætning om at reducere Danmarks CO2-udledninger med 70 pct. inden 2030 er der fortsat grundlæggende udfordringer med data og opgørelser.

Et af de helt centrale pejlemærker i virksomhedernes klimakamp – de såkaldte klimaregnskaber – er nemlig i dag stadig særdeles vanskelige at beregne på grund af dårlig data. I nogle tilfælde gør det beregningerne usikre. I værste fald ubrugelige.

Sådan lyder meldingen fra førende virksomheder på tværs af dansk erhvervsliv. På trods af virksomhedernes ønske om at trække Danmark og driften i en grønnere retning peger de samstemmende på et centralt problem. Nemlig beregningen af den del af CO2-belastningerne, der opstår uden for deres egen produktion og den købte energi - også kendt som "scope 3".

De såkaldte scope 3-beregninger omfatter eksempelvis transport og underleverandører. Netop fordi oplysningerne ligger uden for virksomheden, udgør de en akilleshæl for danske virksomheder i bestræbelserne på at følge egne fremskridt i klimakampen.

En udfordring, som bl.a. har ramt IT-kæmpen KMD.

"Hvis du spørger en hardwareproducent i dag, kan de jo ikke give dig en nøjagtig beregning af, hvor meget CO2 det koster at producere en PC. Det savner vi gode, valide data for," siger bæredygtighedschef Ditte Haugaard Clausen fra KMD.

Hun uddyber, at det generelt er lettere at lave beregninger for scope 1 og 2 – scope 3 er imidlertid "en jungle for alle".

"Det er også en skam for de virksomheder, der ligesom forsøger at gå the extra mile, at det er så vanskeligt at opgøre scope 3-udledningerne. For hvis man ikke kan lave tal, der har et vist højt niveau af sikkerhed, så forsvinder incitamentet lidt til at minimere udledningerne," siger Ditte Haugaard Clausen.

"Der er stadig mange usikkerheder"

KMD's bæredygtighedschef står ikke alene med det problem. Hun får opbakning på tværs af dansk erhvervsliv.

Virksomheder som Arla, Danish Crown, grovvareselskabet DLG, Rockwool og en af Danmarks største virksomheder Novo Nordisk melder om lignende udfordringer med et af de mest komplekse elementer i virksomhedernes klimaregnskaber.

I et skriftligt svar til Watch Medier lægger Novo Nordisk vægt på, at virksomheden i dag har et godt overblik over udledningerne i forbindelse med scope 1 og 2 - dvs. udledninger forbundet med produktion og købt energi som f.eks. strøm. Samtidig er det dog et omfattende arbejde at få styr på udledningerne uden for virksomhedens egne vægge.

"Vi har i 10 år arbejdet med at forstå og forbedre data på vores scope 3-emissioner. Vi er nået langt i den proces, og vi er nok også blandt de første, der begyndte dette arbejde. Men der er stadig mange usikkerheder forbundet med scope 3, som gør det udfordrende," skriver chef for miljøstrategi Dorthe Nielsen, i en skriftlig kommentar fra Novo Nordisk.

Netop manglen på solide data er en af de helt store akilleshæle for klimaindsatsen i dansk erhvervsliv.

Flere lægger her vægt på, at mangler på primærdata – altså data, som kan spores tilbage til den konkrete udbyder – er en konsekvent hæmsko, da det i praksis gør enhver klimaberegning potentielt uholdbar. Hos isoleringskoncernen Rockwool genkender man problematikken.

"Data er den store udfordring med scope 3-emissioner," siger direktør for bæredygtighed Anthony Abbotts. Han efterlyser samtidig klarere EU-krav til, hvordan scope 3-udledningerne opgøres på tværs af sektorer.

"Problemet med manglen på standardisering kan være, at virksomheder, der har størstedelen af deres udledninger i scope 3, kan være ret kreative med hensyn til, hvad de fremviser og med hvilken datakvalitet," siger Anthony Abbotts.

Tager ni måneder at beregne for Carlsberg

Hos Carlsberg har klimadata været et vedvarende spørgsmål i årevis. Koncernen har i dag rykket balancen for brugen af primær data i koncernens klimaregnskaber, som siden 2017 er gået fra at udgøre 40 pct. til 60 pct. af datagrundlaget i scope 3. De resterende data hentes fra de bedste sekundære kilder som for eksempel nationale genanvendelsesstatistikker, opgørelser om afgrøders udbytte etc.

Det er en del af målet om bl.a. at have klimaneutrale bryggerier inden 2030. Ifølge bryggerikoncernens direktør for bæredygtighed, Simon Hoffmeyer Boas, har udviklingen dog været længe undervejs og kræver i dag så omfattende revisions- og beregningsarbejde, at scope-3-beregningerne kun foretages hvert tredje år.

"Sidste gang tog det os ca. ni måneder at indsamle og verificere den nødvendige primærdata, få styr på den sekundære og få opdateret alle vores datapunkter – der strækker sig fra, hvor langt leverandøren kører, CO2-udledning fra  strømforsyningen og genanvendelsesprocenter fra emballager – så vores partnere kunne verificere det," opsummerer Carlsberg-direktøren.

Når det er vigtigt at komme til bunds i tallene, hænger det bl.a. sammen med, at mere end 87 pct. af det totale scope 3-regnskab finder sted uden for bryggerierne. Samtidig kan han dog godt forstå, at de omfattende beregninger giver udfordringer andre steder i erhvervslivet.

Der er ganske enkelt tale om en af de mest komplekse dele af et i forvejen omfattende regnestykke. Modsat beregninger af de såkaldte scope 1 og 2, som omhandler henholdsvis udledninger forbundet med produktion og købt energi som f.eks. strøm, bliver scope 3-beregningerne besværliggjort allerede fra begyndelsen, da der skal opgøres udledninger fra værdikæden, som virksomheden ikke selv ejer eller har direkte indflydelse på.

"Derfor bliver det aldrig det samme, som når du skal opgøre udledningerne i scope 2 fra f.eks. den elektricitet, du køber," konstaterer Simon Hoffmeyer Boas.

Når det gælder strøm, kan man jo gøre den C02-neutral ved at få det gennem vindmøller, lyder argumentet.

Vil sprede sig

Hos brancheorganisationen Dansk Erhverv kommer udfordringerne med scope 3 ikke som en overraskelse. Ifølge adm. direktør Brian Mikkelsen er det generelt en "kæmpe udfordring" for større virksomheder, der i dag er de eneste, der skal indberette de omfattende regnskaber.

Han hæfter sig særligt ved fremtidsperspektiverne.

På længere sigt vil klimarapportering nemlig næppe blive mindre omfattende og nok heller ikke begrænse sig til større virksomheder, lyder argumentet.

"Det vil sprede sig til resten af dansk erhvervsliv, så der er ikke nogen tvivl om, at det kan blive et kæmpe problem både bureaukratisk og økonomisk for mange af dem," siger Brian Mikkelsen.

"Nu er der her tale om nogle af de store aktører, men problemet med at opgøre scope 3 spreder sig som ringe i vandet til andre virksomheder i fremtiden."

Explainer: Hvad er er Klimalovens faldgruber – og hvor langt er vi?