Usikkerhed om klimaregnskaber giver hovedpine i dansk erhvervsliv – kan forhale grøn omstilling

INDBLIK: 12 måneder inde i den ambitiøse klimaomlægning forplanter grundlæggende udfordringer med klimaregnskaberne sig ned gennem dansk erhvervsliv. Uklarhederne kan sætte både danske virksomheders finansiering og regeringens ambitioner over styr.

Førende danske virksomheder melder om grundlæggende udfordringer med centrale klimapejlemærker – og udfordringerne vil forventes at brede sig. | Foto: Aleksander Klug / Georg Wendt / Regis Duvignau / Joachim Adrian / Joachim Ladefoged / Ritzau Scanpix | Collage: Peter Thomsen

Da ministeren tonede frem på skærmen, var det en mand, der skrev historie.

Twitter konstaterede klima- og energiminister Dan Jørgensen (S), at "så er klimaloven endeligt vedtaget i Folketinget!" efterfulgt af emojis af bl.a. en olivengren og en blå planet. Han hilste storsmilende tilbage fra en selfie med en massiv tommelfinger i vejret.

I dag – et år senere – sidder såvel danske erhvervsikoner som institutionelle investorer tilbage med grundlæggende udfordringer, når det gælder om at opgøre centrale pejlemærker og holdepunkter i deres klimaregnskaber.

Lovstykket var ellers kulminationen på det, regeringen godt et halvt år forinden selv havde lanceret som "en af verdens mest ambitiøse" klimalove. Målsætningen var en national reduktion i udledninger på 70 pct. sammenlignet med 1990. Den skulle indfries inden 2030, og det ville ske "under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse", som det blev formuleret i aftaleteksten.

Ifølge brancheorganisationer er det ikke kun landets førende virksomheder, der har vanskeligheder med at opgøre deres klimaregnskaber. Tværtimod vil vanskelighederne over de kommende år blot dryppe ned gennem dansk erhvervsliv til stadigt mindre virksomheder.

Og i yderste instans kan manglende afklaring forhale regeringens storstilede klimasatsning og forhale omstillingen i dansk erhvervsliv.

For to år siden var klimadagsordenen ikke det store samtaleemne hos landbrugsselskabet DLG. I dag har regeringen sat det i centrum. | Foto: Joachim Ladefoged/JPA
For to år siden var klimadagsordenen ikke det store samtaleemne hos landbrugsselskabet DLG. I dag har regeringen sat det i centrum. | Foto: Joachim Ladefoged/JPA

En udledningsmæssig hovedpine

Et af de steder, hvor Dan Jørgensen fik sat gang i snakketøjet, var hos grovvareselskabet DLG.

Det danske selskab er den største leverandør til de danske landmænd og er samtidig den største af sin art i Europa. De ambitiøse klimavinde fra Christiansborg fik hurtigt sat gang i diskussionerne på hovedkontoret, mindes vicekoncerndirektør i DLG, Vagn Hundebøll.

Internt i ledelsen, mellem ejerne og i bestyrelseslokalet gik debatten om, hvordan DLG nu skulle få styrket klimaprofilen.

"For to år siden var klimadagsordenen ikke øverst på vores dagsorden, men ligesom os er mange kommet efter det, siden regeringens satte målet," siger direktøren i dag.

Det store problem

Han understreger, at DLG i forvejen havde godt styr på både produktion og aktiviteter i virksomheden forbundet med bl.a. klimaaftryk. Der var dog et parameter, som voldte – og fortsat volder – udfordringer.

"Der, hvor vi særligt skal sætte ind, er i scope 3," konstaterer Vagn Hundebøll.

Det såkaldte "scope 3" – der udgør et af tre kerneelementer i virksomheders klimaregnskaber – behandler meget forsimplet de indirekte udledninger, som virksomheden har gennem f.eks. transport, produktionen af råvarer eller bortskaffelse. Derimod omhandler scope 1 og 2 henholdsvis de direkte udledninger fra virksomhedens egen produktion og udledninger forbundet med elindkøb.

Klimaregnskaberne udarbejdet af danske virksomheder er ikke direkte koblet til regeringens klimamålsætning, der opgør sine reduktioner på nationalt plan. Udfordringerne er dog på sin vis symptomatiske, da regnskaberne er blevet et pejlemærke blandt flere danske virksomheder, hvor spørgsmålet om det sorte aftryk på den blå planet er blevet et tilbagevendende emne hos forbrugere, finansieringsfolk og flokke af investorer.

EXPLAINER Hvad er er Klimalovens faldgruber – og hvor langt er vi?

DLG er ikke ene om udfordringen. Også virksomheder som Danish Crown, Novo Nordisk og Rockwool melder om udfordringer med opgørelsen af den udfordrende scope 3-postering. Mejerikoncernen Arla har formået at opgøre scope 3 og fremhæver det enorme arbejde med datagrundlaget, som kræves for at kunne medregne udledningen.

Hvis vi tager udgangspunkt i de 20 største virksomheder i Danmark, vil jeg da tro, at ti af dem oplevede, at det var et problem.

Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv

Spørger man brancheorganisationen Dansk Erhverv, vil den frustration dog næppe være begrænset til de største danske virksomheder i fremtiden. Her forventer adm. direktør og tidligere erhvervsminister for De Konservative, Brian Mikkelsen, at udfordringerne de kommende år vil sive ned fra kæmperne til de mindre virksomheder i Danmark.

Selv om det i dag kun er de største virksomheder, der aflægger klimaregnskaber, vil  udfordringerne nemlig nok brede sig som ringe i vandet, forklarer han:

"Hvis vi tager udgangspunkt i de 20 største virksomheder i Danmark, vil jeg da tro, at ti af dem oplevede, at det var et problem – og det vil så også sprede sig," siger Brian Mikkelsen.

LÆS OGSÅ Danske virksomheder kæmper med at gennemskue centralt klimatal

"Hvordan hulen laver du et så et scope 3-regnskab?"

Vagn Hundebøll og ledelsen i DLG er ikke de eneste, som har brugt de senere år på at sætte fokus på den interne klimaindsats. I en rundspørge hos de rådgivende ingeniørfirmaer Niras, Cowi og Force Technology foretaget af Watch Medier lyder det samstemmende, at spørgsmålet om klimaregnskabet – og særligt scope 3-opgørelserne – fylder mere blandt danske virksomheder.

Flere bakser dog med at lave de komplekse beregninger. Og det er der gode grunde til, vurderer ekspertisechef for klima og bæredygtig udvikling Christian Eriksen fra den rådgivende ingeniørvirksomehd Niras.

"Vi kan eksempelvis sige, at en virksomhed har lavet det gode scope 1- og 2-regnskab, men hvordan hulen laver du så et scope 3-regnskab? Det er et virkeligt stort og kompliceret arbejde," siger Christian Eriksen.

Virksomhedernes indsats med at få fod på klimaregnskabet er ifølge ekspertisechefen især ansporet af Klimaloven og krav fra kunder. Selvom det kan virke fristende, advarer han dog om, at selskaber tager tallene i den nationale 70 pct.-målsætning for bogstaveligt. Dykker man ned på enkeltniveau, er det nemlig utrolig svært at beregne, forklarer Christian Eriksen.

For det første er det problematisk at regne baglæns til 1990, hvilket er nødvendigt, hvis selskabet vil måle sig op mod den nationale målsætning, da selskabet dengang kunne have set markant anderledes ud.

For det andet er det utrolig komplekst for virksomheder at adskille dansk og udenlandsk CO2-udledning i scope 3, hvilket gør det svært at måle sig op mod det nationale reduktionsmål i klimaloven.

Ekspertisechefen møder opbakning hos konkurrenterne i konsulentvirksomheden Cowi. Her lægger vice president for samfund, økonomi og miljø Anne Mette R. von Benzon vægt på, at stadigt flere virksomheder vælger at lægge kræfter i klimaregnskaberne.

På nogle punkter går det meget godt, forklarer hun. Generelt har Danmark gode data på bl.a. CO2-byrderne forbundet med el-, varme- og transportsektoren, hvor danske virksomheder ofte begynder. I de senere år har flere dog også – som DLG – vendt blikket mod scope 3.

"Dér kommer mange til kort," konstaterer Anne Mette R. von Benzon og tilføjer, at problematikken varierer.

"Virksomhederne laver et klimaregnskab, men du skal sjældent langt ned i materien, før data bliver meget usikre. Det er en blind vinkel, når man taler CO2-regnskaber, som grundlag for CO2-reduktioner," siger hun og fortsætter:

"Det betyder, at de tal, som afrapporteres, kan være meget uens både på tværs af sektorer og selskaber. Man ser ofte blot på de endelige tal, men man overser kvaliteten af de underliggende data."

Det udgør en udfordring, når landets fonde skal beslutte, hvilke investeringer der trækker i en grøn retning.

EXPLAINER Hvor langt er vi på vej mod Klimalovens målsætning?

ATP: Svært at presse i en grøn retning

Klimakampens efterdønninger har allerede forplantet sig ud gennem Folketingssalen og videre gennem hjørnekontorer, regnskabsafdelinger, konsulenthuse og hele vejen til de finansielle muskler, der i det daglige spiller en vigtig rolle i dansk erhvervsliv. Et af dem huserer i et rødt murstensbyggeri i det østlige Hillerød.

Her finder man landets største kapitalforvalter: Arbejdsmarkedets Tillægspension, også kendt som ATP.

Med omtrent 960 mia. kr. under forvaltning udgør den danske finanskæmpe en sværvægter blandt danske investorer, der siden etableringen i 1964 har skullet sikre afkastet til bl.a. de danske pensionsmodtagere.

I dag er en del af opgaven samtidig at sikre, at de mange milliarder skubber samfundet i en bæredygtig retning, hvilket dog ifølge ESG-chef Ole Buhl har skabt en ny udfordring, da klimaoplysningerne fra erhvervslivet enten er opgjort forskelligt eller i nogle tilfælde ganske enkelt ikke godt nok.

"Det er en udfordring i forhold til vores aktive ejerskab, fordi vi skal bruge de data for at kunne vurdere, om en virksomhed er bedre eller dårligere end sine konkurrenter. Uden de rigtige data er vi reelt blinde, når vi skal vurdere, hvem vi skal bruge vores kræfter på," siger Ole Buhl og uddyber:

"Når man har de rigtige tal fra virksomheden selv, kan man begynde at se på, hvor virksomhedens store klimaaftryk er, og hvad de kan gøre ved det. Det er her, man som investor kan presse virksomhederne i en grønnere retning."

De grønne lån

ATP's hovedpine dukker også op flere andre steder i finansverdenen. Trækker man fra investorsiden over til de danske långivere i Danmarks største bank, Danske Bank, finder man lignende udfordringer. Gennem flere år har danske storbanker arbejdet med grønne låneprodukter, som forsimplet tilbyder udlån på mere favorable betingelser mod, at der et klart bæredygtigt og miljømæssigt islæt.

Lånekategorien har gennem de senere år bredt sig blandt danske storbanker, hvor den på papiret virker som et konkret værktøj til at få danske virksomheder på ret klimakurs.

Ifølge global direktør for sustainable finance i Danske Bank, Samu Slotte, kan såvel iværksættere som mindre virksomheder dog i dag risikere at få stukket en kæp i hjulet på fremtidig vækst på grund af mangelfulde og komplicerede klimarapporteringer. I praksis har nemlig kun de allerstørste selskaber data for deres klimaarbejde, som banken kan forholde sig til, forklarer han.

"Det er klart, at det begrænser vores mulighed for at brede de grønne lån ud til mindre virksomheder. Vi prøver at komme rundt om problemet, men det er noget, der forsinker udrulningen," siger Samu Slotte.

Foto: Danske Bank presse
Foto: Danske Bank presse

Ikke et spørgsmål for erhvervskæmper

Men hvor vigtige er de danske virksomheder for at nå et mere klimaneutralt Danmark?

Til trods for, at virksomhedernes CO2-regnskaber ikke direkte kan sammenlignes med Danmarks overordnede målsætninger, skal man ikke underkende erhvervslivets rolle i Danmarks vej til klimaneutralitet.

Spørger man vismand hos Det Økonomiske Råd og professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi under Københavns Universitet, Lars Gårn Hansen, vil det dog umiddelbart være uhensigtsmæssigt at parkere hele ansvaret hos erhvervskæmper som Aalborg Portland, Danish Crown og DLG.

"Man vil nok godt kunne få regnestykket til at passe med 70 pct. ved at presse store virksomheder ekstra, men det er ikke den billigste måde at nå målet, fordi man så ikke får billige reduktioner andre steder," siger Lars Gårn Hansen og uddyber, at det dybest set er et spørgsmål om omkostninger.

"Scope 3 betyder, at virksomhederne skal beregne indirekte effekter, der kommer længere ude i deres supply-chain (forsyningslinjer, red.) – og det er svært at gøre nøjagtigt og svært for virksomhederne at opgøre og myndighederne at kontrollere," siger professoren.

Samtidig er der groft sagt behov for at sætte flere reguleringstiltag i gang, hvis der skal være den nødvendige afklaring til at nå de nødvendige udledningsreduktioner. I yderste instans vil det ellers kunne betyde, at man ikke når en reduktion på 70 pct. inden 2030, vurderer Lars Gårn Hansen.

Vi kommer ikke til at tage til Langtbortistan for at dokumentere en lille detalje.

Vagn Hundebøll, Direktør for biorefinery hos DLG

Tilbage hos DLG er Vagn Hundebøll enig. Når grovvarekoncernen skal gennem alle geledder i scope 3-beregningen, er det et regnestykke med variabler helt ned til klimaaftrykket for hver ingrediens i en foderblanding.

Det er et spørgsmål om CO2-stemplet, der følger med korn og soja. Med hvert enkelt led i ekstern transport, for ikke at tale om, hvordan en regnskovsfældning i Brasilien spiller ind i de internationale standarder.

"Vi skal vide, hvad aftrykket er på de råvarer, vi får ind, og den eksterne transport. Det er kompliceret, så her er vi nødt til at prioritere de områder, som fylder meget, for vi kommer ikke til at tage til Langtbortistan for at dokumentere en lille detalje," siger Vagn Hundebøll.

Watch Medier har i forbindelse med denne artikel forsøgt at få et interview med klima- og energiminister Dan Jørgensen om dansk erhvervslivs udfordringer og rolle i forbindelse med regeringens – i hans egne ord – afgørende klimaplan.

Ministeren har ikke ønsket at stille op til interview.