Landbrug & Fødevarer opsiger finansdirektør efter advokatundersøgelse

Landbrug & Fødevarer har med omgående virkning fyret interesseorganisationens finansdirektør, Lars Daugaard. Det sker efter flere henvendelser fra medarbejdere til en etableret whistleblowerordning.
Foto: Landbrug & Fødevarer
Foto: Landbrug & Fødevarer

Lars Daugaard er fortid som finansdirektør i organisationen Landbrug & Fødevarer.

Han er blevet fyret efter medarbejderhenvendelser til HR, formanden og til den etablerede whistleblowerordning.

Det skriver Landbrugsavisen og henviser til en skriftlig meddelelse fra Landbrug & Fødevarer.

Henvendelserne har sidenhen udløst en advokatundersøgelse, som har vist eksempler på adfærd, der er i strid med Landbrug & Fødevarers værdier og forventninger til ledende medarbejdere. Derfor ophører samarbejdet med omgående virkning.

Lars Daugaard sad desuden i datterselskabet Danbreds bestyrelse, indtil sagen om sexchikane i dette selskab brød ud. Han har været finansdirektør i Landbrug og Fødevarer siden 2013.

Landbrug & Fødevarer har ikke yderligere kommentarer til opsigelsen, men formand Søren Søndergaard udtaler i et skriftligt svar til AgriWatch, at der er tale om en personalesag, og han derfor ikke kan gå i detaljer.

"Jeg vil dog gerne understrege, at undersøgelsen ikke omtaler grove overgreb, men formandskabet har efter nøje overvejelser konkluderet, at tilliden har lidt skade, og at samarbejdet hermed ophører," siger Søren Søndergaard.

Over for erhvervsmediet Finans bekræftede Søren Søndergaard i oktober sin tillid til Lars Daugaard i jobbet som finansdirektør i Landbrug & Fødevarer.

Lars_Daugaard Landbrug & Fødevarer.jpg

Fyringen af finansdirektøren kommer kommer knap to måneder efter, at brancheorganisationens øverste direktør, Anne Ahrnung, valgte at trække sig. Hun sagde op i protest med den måde, som bestyrelsen i Danbred og Landbrug & Fødevarers top havde håndteret sexchikanesagen i Danbred.

Læs mere her:

Direktøren siger op i Landbrug & Fødevarer efter DanBred-sag

Hele Danbreds bestyrelse trækker sig efter skandalesag

Ejerkredsen bag Danbred præsenterer ny bestyrelse oven på skandalesag

Møgsag i Danbred genrejser spørgsmål om Landbrug & Fødevarer-ejerskab i selskabet

Krænkelser sender rystelser gennem stort landbrugsfirma 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også