Analytiker: Valget af Robert Mærsk Uggla er naturligt

Sydbank-analytiker vurderer, at valget af Mærsk-arvingen Robert Mærsk Uggla som ny bestyrelsesformand efter Jim Hagemann Snabe er oplagt.
Robert Mærsk Uggla bliver ny formand for bestyrelsen i A.P. Møller-Mærsk, når nuværende formand Jim Hagemann Snabe stopper til marts. | Foto: Gregers Tycho
Robert Mærsk Uggla bliver ny formand for bestyrelsen i A.P. Møller-Mærsk, når nuværende formand Jim Hagemann Snabe stopper til marts. | Foto: Gregers Tycho
AF MARKETWIRE

Det er det naturlige valg, at bestyrelsen peger på Robert Mærsk Uggla som ny formand for A.P. Møller - Mærsk, efter at den siddende formand Jim Hagemann Snabe har besluttet ikke at genopstille.

Det er vurderingen fra Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank, ovenpå nyheden tirsdag morgen.

”Robert Mærsk Uggla har været en del af bestyrelsen længe, så det er en naturlig selvfølge, at han tager over i og med, at Jim Hagemann Snabe ikke genopstiller,” siger han.

Han peger desuden på, at der med valget af Robert Uggla ikke er lagt op til de store ændringer for Mærsk-koncernen. Det gælder hverken strategien eller for ledelsen.

”Den ultimative opgave er jo at sikre, at man har en ledelse, der kan skabe værdi og drive selskabet videre, og jeg har svært ved at forestille mig, at der skulle være utilfredshed med administrerende direktør Søren Skou,” siger Mikkel Emil Jensen med henvisning til den siddende topchef.

”Det er derfor svært at forestille sig, at der skulle være ændringer, og der er heller ikke udsigt til, at det skulle give anledning til en strategisk genovervejelse af Mærsks retning,” lyder det videre.

Mærsk har netop afleveret sit bedste årsregnskab nogensinde, der bød på et overskud efter skat på 117 mia. kr. Overskuddet var desuden det største i dansk erhvervshistorie.

Udover et farvel til Jim Hagemann Snabe har også næstformand Ane Uggla, der er datter af Mærsk Mc-Kinney Møller, meddelt, at hun ikke genopstiller.

”Det kan være et signal om, at man fra familiens side ikke vil sidde på de to tungeste poster i bestyrelsen,” siger Sydbank-analytikeren.

Jim Hagemann Snabe fik i 2021 et vederlag som formand på 7 mio. kr.

Robert Mærsk Uggla tager over som formand for Mærsk

Danmarkshistoriens største overskud til Mærsk: 117 milliarder

Mærsk sætter tyk streg under selskabets transformation

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også