Titte Skotlander har i årevis forsøgt at melde sig ind i klimakampen. Som en af direktørerne i den nordjyske spirituskoncern Skotlander har hun over fire år og to regeringer forsøgt at få svar fra myndighederne om, hvad hun kan gøre for at få produktionen på ret køl med klimaneutralitet.

Alene siden regeringen i 2019 indgik en aftale om at indføre "verdens mest ambitiøse klimalov", har hun sammen med partneren, Anders Skotlander, henvendt sig til de danske myndigheder to gange i håbet om grundlæggende vejledning om, hvordan virksomheden kunne styrke klimaprofilen.

De få svar, som er kommet retur, landede efter måneders ventetid og ofte i form af få sætninger og tæt på ubrugelige referencer. Titte Skotlander undrer sig.

"Der var da en klar forventning om, at når der kommer en klimalov, skulle det da være nemmere at gennemskue, hvad man skulle kunne gøre for at blive CO2-neutral," konstaterer hun.

"I stedet er vi endt med at blive sendt det ene og det andet sted hen, uden at der kom noget ud af det."

En systematisk gennemgang foretaget af Watch Medier tegner i dag et billede af et forløb præget af blindgyder og strandede spørgsmål. Ifølge en brancheorganisation er det dog næppe enestående. Mindre virksomheder står nemlig til at blive hægtet af klimakampen, lyder bekymringen.

Rundt i manegen

Sagen om Skotlander Rums udfordringer med klimaudfordringer har dybe rødder. Den danske spiritusproducent har i årevis villet trække produktionen, der bygger på sukkerrørsmelasse fra bl.a. Indien, i en mere grøn retning.

Det var også udgangspunktet, da virksomheden i 2017 første gang rettede henvendelse til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med et simpelt spørgsmål:

"Hvordan kan man som virksomhed blive CO2-neutral?"

Det fremgår af mailen, som Watch Medier har fået aktindsigt i. Skotlander Rum har i forbindelse med denne artikel givet fuldmagt, der giver mediets journalister adgang til alle oplysninger hos de danske myndigheder vedrørende potentielle klimatiltag.

En systematisk gennemgang hos en lang række ministerier, styrelser og myndigheder efterlader dog et tydeligt billede af, at forespørgslerne fra den danske virksomhed, der i 2020 havde en bruttofortjeneste på ca. 1 mio. kr., er strandet hos det danske ministerium.

Mens regeringen har talt om en klar klimaambition om reduktion i udledninger på 70 pct., har Titte og Anders Skotlander modtaget svar på deres klimaforespørgsler på få sætninger og i visse tilfælde med måneders ventetid.

Skal man være frisk i bemærkningen, er det vist "cirkulær kommunikation", siger Titte Skotlander.

"Man bliver sendt videre og videre i systemet, indtil det hele kører i ring. Det svarer til, at du ringer til en omstilling og bliver vist det ene og andet sted hen – det fører bare ikke nogen steder hen," siger hun.

Stadig "myriade af mærkværdige indgange"

Titte Skotlander er ikke den eneste, som har bakset med at styrke de grønne aftryk. Udfordringer, som i disse år rammer førende danske virksomheder som Danish Crown, Novo Nordisk og KMD, har også ramt tusindvis af små- og mellemstore virksomheder i deres forsøg på at blive CO2-neutrale.

Det stod bl.a. klart i en analyse foretaget af brancheforeningen SMVdanmark i 2020, hvor 58 pct. af 2.500 virksomheder svarede, at regeringens klimaambitioner var vigtige. Samtidig oplevede 25 pct. imidlertid, at der manglede viden og rådgivning på området.

Hos SMVs adm. direktør Jakob Brandt er der ingen tvivl om, at Skotlander-sagen ikke er et enkeltstående tilfælde. Hvis 50 af den danske brancheorganisations ca. 18.000 medlemmer bad forskellige myndigheder give bud på, hvor de skulle henvende sig med klimaspørgsmål, ville det nok resultere i 25 forskellige svar, siger han.

"Det er jo et problem i sig selv," konstaterer direktøren og uddyber, at den nuværende klimatilpasning hægter mindre virksomheder af.

"Til trods for at man i mange år har villet give én indgang til erhvervsfremmesystemet, er det stadig en myriade af mærkværdige indgange, som virksomhederne ikke kan finde ud af," siger Jakob Brandt, der særligt undrer sig over, at Skotlander Rum ikke blev gelejdet i retning af et lokalt erhvervshus.

"Denne sag viser bare, at der noget helt galt i forhold til, hvor man bliver sendt hen, og i forhold til hullerne i forbindelse med den grønne omstilling," siger Jakob Brandt.

EXPLAINER Hvad er er Klimalovens faldgruber – og hvor langt er vi?

Kan ikke rådgive

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser til Watch Medier, at det ikke er muligt at give et eksakt tal på antallet af henvendelser fra erhvervslivet om klimaneutralitet. Generelle spørgsmål – som Skotlander-sagen – vil dog ikke altid blive journaliseret i ministeriet, da der er tale om basale henvendelser, lyder begrundelsen.

Det hænger sammen med, at den såkaldte journalisteringspligt kun gælder dokumenter, "der har betydning for en sag eller sagsbehandling i øvrigt", skriver ministeriet i en mail.

Når det gælder spørgsmålet om manglende og konkret vejledning på området, oplyser ministeriet endvidere, at ministeriet – og særligt Energistyrelsen – kan vejlede om lovgivning, men ikke "rådgive konkrete virksomheder om klimatiltag, energi tiltag, eller aller andet" uden for ministeriets område.

Hos Skotlander anerkender man problemstillingen.

"Men det er svært og ærgerligt, at hvis man har viljen, kan man stadig ikke få noget hjælp til at blive hjulpet i gang med at blive klimaneutral," siger hun og uddyber, at det ikke nødvendigvis behøver at være de store indsatser.

"Der er nogle tiltag, der kan sættes i gang ved at stille de rigtige spørgsmål. Også uden at det bliver sindssygt akademisk, og man skal hyre et ingeniørfirma eller et konsulenthus til 100.000 kr.," siger hun.

Desuden ville virksomheden ikke bare kunne gå ud at bruge så mange penge på et eller andet klimaoverslag, bemærker hun. Det er nødt til at blive grebet mere konkret an.

Klimaaftryk kan få Carlsberg til at skrotte leverandører 

EU-midler ved et tilfælde

Hos Titte Skotlander har man ikke givet op i forhold til klimakampen. Det har man dog i forhold til myndighederne. Ad bagveje og gennem personlige bekendtskaber blev parret klar over mulighederne for at hente hjælp, finansiering og vejledning i EU-systemet frem for hos den danske regering.

Nu håber Titte Skotlander på, at ansøgningen bliver bevilget – men er fortsat skeptisk, når det gælder effektiviteten i det danske system.

"Det kan godt være, at Klimaministeriet ikke decideret kan rådgive os om det, men det er helt åndssvagt, at vi skal høre om mulighederne tilfældigt gennem vores netværk, hvor der er "nogen, som kender nogen", der har hørt om nogle muligheder med EU-finansering," siger hun.

Men er det ikke fair nok, at man ikke kan give konkret rådgivning. Er det ikke dit ansvar som erhvervsdrivende at finde ud af, hvordan du vil udvikle din forretning?

"Jo, det er da helt rimeligt," siger Titte Skotlander og uddyber, at hun ikke har en forventning om, at der sidder en fuldmægtig med en "how-to"-manual på, hvordan hun skal komme i gang med at blive klimaneutral.

"Men når man som samfund har en klimaambition, er det underligt ikke at gøre den viden nemmere tilgængelig," siger hun.

Watch Medier har i forbindelse med denne artikel forsøgt at få en kommentar med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S). Dette har ikke været muligt.

Danske virksomheder kæmper med at gennemskue centralt klimatal 

Vismand: Manglende klimaafklaring sender større regning til erhvervslivet